Vores datter arbejder alt for meget

Jeg spekulerer meget over den form for hverdag, vores datter og børnebørn har.

Min mand og jeg bor i en mindre by i Jylland, og da vores datter var blevet student, rejste hun til København for at læse jura. Hun blev færdig med flotte karakterer, havde et par job i det offentlige, før hun blev ansat i et af de store advokatfirmaer.

Undervejs har hun fået to børn, og hendes mand har også en videregående uddannelse og det, man kalder en “høj stilling”. Da den yngste af børnene var blevet tre år, blev hun tilbudt en ledende stilling i firmaet, hvilket betyder lange arbejdstider, og nu har de fået en au pair.

Både min datter og hendes mand er væk hjemmefra mange timer hver dag, og når de er hjemme, er der også tale om, at de er på mail og telefon konstant. Når de har besøgt os, er der hele tiden ting, de skal forholde sig til arbejdsmæssigt.

Tidligere besøgte vi dem af og til, men deres gæsteværelse er jo nu beboet af deres au pair, så den mulighed er der ikke længere, og vi har ikke økonomi til at bo på hotel.

Jeg er ked af, at mine børnebørn skal vokse op på den måde. Jeg ved godt, at det ikke er mit problem, men jeg synes, de bliver mere og mere forvirrede – og ja, det lyder ikke pænt, men uopdragne.

Min svigersøn deltager på lige fod i det praktiske, og der er al den hjælp i huset, de kan få. Men jeg synes, der er for lidt tid til børnene.

Jeg har prøvet at tale med min datter om det, men hun bliver ved med at påpege, at hun jo har ret til en karriere, og at når de så er sammen med børnene, er det virkelig kvalitetstid. Desværre er deres opfattelse af kvalitetstid nogle meget dyre ferier og af og til weekendophold. Men også på ferier og weekendture er min datter og svigersøn i kontakt med deres respektive arbejdspladser.

Sidste sommer kørte vi over og hentede børnene, som nu er fem og syv, og havde dem på ferie i en uge. Vi kunne mærke, hvordan de slappede af her uden alle mulige arrangementer og legede med hunden og jagede naboens høns.

Vores søn bor i nærheden, og min datters børn havde også stor glæde af at være sammen med to fæt­re. Den form for ferie er nok alt, hvad vi kan gøre for de børn, men jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om den form for liv, de har med deres forældre. Og måske komme med en idé til, hvad vi ellers kan gøre for dem.

Jeg arbejder på deltid og kan godt pakke nogle dage sammen, men det er et problem, hvor vi skal bo, hvis vi skal tage derover og være hos dem, f.eks. hvis et af børnene er syge.

Der er ingen tvivl om, at karriere og børn er en bitter cocktail, som virkelig mange har besvær med at mikse på den bedste måde.

Vi har indrettet vores samfund, så tempoet er højt, og det kræver sit at følge med. Jeg kender rigtig mange, der kæmper med at være til stede både hjemme og på job.

Hvordan trives børnene? Passer de skole, børnehave og ser venner? Sover de dejligt om natten? Måske har de det faktisk fint? Hvad vil det sige at være forvirret og uopdragen? Hopper de i sofaen for at få deres forældres opmærksomhed, og laver de andre unoder, når far eller mor sidder med næsen i computeren? Det kan man jo godt forstå, og det er vel ikke at være uopdragen, men en naturlig reaktion og en måde at få kontakt på.

Jeg vil foreslå, at din tilgang til din datter ikke er, at hun lever sit liv forkert, men spørg hende i stedet, om du kan træde til og være sammen med børnene. Man kan vel altid finde en sofa eller en madras i et rum, hvor man kan sove et par nætter.

Hvis din datter og din svigersøn forstår, at de ikke er under lup og anklage for det liv, de har banket sammen, og den familie, de har skabt, så vil de sikkert gerne tage imod dig og være med til at styrke det bedsteforældrebånd, der kan være så rart og vigtigt.

Fortsæt med at invitere børnene på ferie. De er også så store nu, at de kan tage med toget. Hver weekend er der børnetog med børneguider, og de kan på den måde komme og besøge jer i Jylland.

Jeg forstår selvfølgelig godt din bekymring omkring travle familier, hvor både børn og voksne kan komme i klemme, og det er sikkert anderledes i dag end dengang, du selv havde små børn, men se om du ikke kan være en ekstra ressource i familien og skabe nogle gode relationer med børnene. Det er i hvert fald altid godt.