Falder ofte og kommer til skade: Kan vi tvinge farfar på plejehjem?

Min familie og jeg står i lidt af et dilemma. Vores Olde-Børge, min farfar, som vi er så heldige endnu at have, er netop fyldt 98 år, og så er det jo ingen skam ikke længere at kunne klare sig selv. Det mener han imidlertid selv, det er, for han nægter at modtage hjælp.

Igen og igen falder han i hjemmet, kommer til skade og ligger i timevis, før han får fat i en telefon og får ringet efter en af sine sønner, blandt andet min far. Han ryger ind og ud af hospitaler og rehabiliteringscentre efter hvert styrt.

Alligevel insisterer han på at bo alene og klare sig selv indtil den dag, han skal herfra, men det er jo farligt for ham, og vi har ingen ro ved, at han bor alene.

Han får dog hjemmehjælp i form af rengøring et par gange om ugen, men det hjælper jo ikke noget, når han falder og kommer skade, sommetider op til hver anden dag.

Hvad kan vi gøre?

Din farfar tilhører en stolt generation, som nærmest bogstaveligt talt hellere vil brække en arm på langs end at ligge samfundet til last.

Min egen mor, som var født i 1937, satte også en stor ære i selv at holde huset rent, så når kommunen annoncerede et besøg hos hende for at afklare, om hun havde brug for hjælp til noget, fnyste hun forarget. Hun kunne selv. Og det holdt hun fast i, også efter at hun næsten havde mistet synet, og støvet samlede sig i store bunker i hjørnerne, fordi hun ikke kunne se det. Hendes afvisning blev respekteret. Det handler om retten til selv at bestemme.

Din farfars situation er lidt mere alvorlig end støv i krogene, og det er fuldt forståeligt, at I frygter, at han en dag kommer til at ligge på et koldt badeværelsesgulv så længe, at skaden bliver uoprettelig.

Som du beskriver ham, er det dog udelukket, at han kan komme på plejehjem, hvis det er noget af det, I overvejer. Både fordi han er for velfungerende, og fordi han ikke vil.

Man kan godt flytte alvorligt syge personer, som ikke længere kan tage vare på sig selv, på plejehjem med tvang. Her vejer hensynet til omsorgspligten tungere end selvbestemmelsesretten. Men det er så alvorlig en sag, at den skal behandles i Familieretshuset.

Jeg tror, en vej frem for jer kan være, at I taler med ham om at få et nødkald, som han kan have i en snor om halsen eller i en rem om håndleddet ligesom et armbåndsur. Så har han mulighed for at tilkalde hjælp med det samme, han ligger der, medmindre han er bevidstløs. Dermed vil hjemmeplejen kunne komme ilende til, ligesom de hurtigt kan tilkalde sønnerne, hvis det skønnes nødvendigt.

Kommunerne er de senere år desværre blevet temmelig fedtede med at udlevere disse nødkald, fordi man mener, at mobiltelefonerne fungerer lige så godt. Men i din farfars tilfælde kan I jo dokumentere, at det med mobiltelefonen ikke fungerer.

Skulle kommunen alligevel give afslag på bevilling af et nødkald, er det muligt at købe en lignende ordning hos en privat leverandør.