Handicappet par: Vi risikerer hjemløshed?

Min søn og svigerdatter, som har en spastisk lammelse, sidder i el-kørestol og har hjælperordning, er begge på førtidspension.

De er i dag efter anvisning bosat i en bolig til 15.000 kr. om måneden. Det har de ikke råd til, og de har derfor stor gæld.

De vil så gerne flytte i noget billigere, men kommunen vil ikke hjælpe.

De har to måneder, så ender de som hjemløse, bl.a. fordi kommunen har bevilget en handicapbus, som koster 4.000 kr. om måneden, som de ikke kan aflevere tilbage. Hvad kan de gøre? Det haster!

Din søn og svigerdatter har flere handlemuligheder.

For det første har parret ret til forhøjet boligstøtte, fordi de bor i en anvist bolig, og din svigerdatter både har brug for pladskrævende hjælpemidler og plads til, at hendes hjælpere kan komme til at arbejde.

Så hvis de ikke allerede får den forhøjede sats, skal de kontakte Udbetaling Danmark, som vil tjekke hos kommunen, at det er korrekt, at det er en anvist bolig, og at der er bevilget el-kørestol og hjælperordning.

Dette kan muligvis løse problemet, da det typisk er en ret stor forbedring af boligstøtten.

Hvis parret alligevel gerne vil flytte, har kommunen ikke som sådan pligt til at skaffe dem en anden bolig.

Men hvis de selv kan finde en billigere, egnet bolig, kan kommunen hjælpe dem med at betale indskuddet, så længe det er en bolig, som passer bedre til deres økonomi.

Hvis deres boligselskab har varslet, at parret vil blive sat på gaden, fordi de ikke betaler huslejen, har boligselskabet også sendt brevet til kommunen, som så har pligt til at forholde sig til, om de skal hjælpe parret.

Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til udsættelsestruede med huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge udsættelsen fra boligen.

Hjælpen kan bl.a. betinges af, at der laves en administrationsaftale eller fastsættes en plan for flytning til en mere passende bolig. Kommunen skal særlig rette denne hjælp til børnefamilier og socialt udsatte borgere.

Du skriver til slut, at parret er bevilget en handicapbus, som de ikke har råd til og ikke kan levere tilbage.

Jeg antager, at de selv har søgt om støtte til at købe sådan en ”bus”, fordi de har brug for den, og at kommunen har været enig i dette behov.

Hvis parret har fortrudt ansøgningen og købet af bilen, fordi de oplever, at det er for dyrt for dem at have den, har de ligesom alle andre mulighed for at sælge bilen igen.

Det betyder dog, at de skal indfri hele gælden til kommunen ved salget.

Da biler har det med at falde meget hurtigt i værdi, kan de godt risikere ved et salg både at stå uden en god og lettilgængelig transportmulighed og en restgæld både til kommunen og til forhandleren.

Så de skal tænke sig godt om, før de afhænder bilen.