Min fars hjem forfalder i skidt

Min gamle far på 83 år har boet alene i snart 10 år, efter min mor døde. Han har klaret sig fint og ikke ønsket sig hjælp til noget.

Nu er problemet, at han er ved at blive temmelig glemsom, og kræfterne er heller ikke, hvad de har været. Men han ønsker stadig ikke hjælp til noget, og derfor er hans hjem efterhånden ved at blive ret beskidt og køleskabet fyldt med uhumske madvarer.

Min bror og jeg gør rent, når vi besøger ham, men det har vi kun mulighed for cirka hver anden måned på grund af afstand.

Jeg har overvejet at ringe til kommunen og bede om hjælp til ham, men jeg tøver, fordi jeg ved, at han vil blive vred, hvis jeg blander mig, og jeg ønsker ikke at få et dårligt forhold til ham i de sidste år, han har tilbage.

Omvendt synes jeg, at det er så trist, at han og vores barndomshjem forfalder på den måde. Det virker som om, at han er ved at gå i hundene. Kan du give mig et godt råd?

Du og din bror deler erfaringer med alle, som er så heldige at have vores forældre længe. Lige så dejligt det er, lige så sikkert er det, at der følger opgaver med, som vokser med alderen. Ikke mindst er det svært for enlige, gamle mænd at bevare overblikket over alt det huslige, som de ofte først har fået ansvaret for i forbindelse med, at de er blevet alene.

Min egen far blev skilt fra min ekstremt propre mor i en sen alder, og jeg kan fuldstændig genkende oplevelsen af at se barndomshjemmet drukne i snavs og gamle madvarer.

Min bror og jeg tog ligesom jer klud og spand med, når vi var på visit, men dels blev det lidt noget mærkeligt noget, at vi for rundt i en sky af Ajax i stedet for at sætte os ned og sludre lidt, og dels forslog det ikke.

Det gik dog først rigtigt op for mig, hvor grelt det stod til, da vi fik den kommunale hjemmepleje til at komme på besøg, og den søde visitator spurgte min far, hvor ofte han skiftede sengetøj. Han forstod simpelthen ikke spørgsmålet. Alligevel blev der ikke bevilget hjælp til rengøring. Begrundelsen var, at han fysisk var udmærket i stand til selv at tage sig af det. At han ikke gjorde det, havde ingen betydning.

Jeg vil nu alligevel opfordre jer til at få kommunen på banen. De har nemlig en lovbestemt forpligtelse til at tilbyde din far et ”forebyggende hjemmebesøg” én gang om året. Der er tale om uopfordrede − men ikke uanmeldte − besøg med det formål at drøfte din fars aktuelle livssituation og tage stilling til, om han har brug for hjælp til noget.

Hvis alt er gået efter reglerne, har han årligt fået tilbudt sådan et besøg, siden han var 75. Formentlig har han bare sagt nej tak – måske fordi han jo får hjælp til det huslige af jer – og hans nej er blevet respekteret.

Jeg synes dog godt, at I kan kontakte kommunen og opfordre dem til ikke at lade sig afvise næste gang. Der kan jo meget vel også være noget med ernæringen, hvis indholdet i køleskabet afspejler det, han får at spise. Lav gerne en klar plan med kommunen, så I har mulighed for at deltage i besøget. Dermed kan I hjælpe ham med ikke at få takket nej til noget, han rent faktisk har brug for.