Birgit Lystager

Det var en bilulykke, der med årene fik Birgit Lystager til at trække stikket til rampelyset. Den 13. august 1969 står mejslet ind i Birgits bevidsthed. Den dag sagde hun ja til en tur i sin kapelmester Tom Prehns nye bil. Han ville gerne vise, hvad den formåede, fordi han var så stolt af sit nye køb. Og det endte galt. På en mark med løst grus.

– Jeg tænkte, at jeg hellere måtte spænde sikkerhedsbæltet, fordi jeg syntes, det gik for hurtigt, men jeg nåede det ikke, fortæller Birgit i dag, 47 år efter.

Inden Birgit vidste af det, var bilen rullet rundt. Både Tom og hun blev slynget ud, og selve bilen endte i lodret udgave med forenden nedad.

– Jeg fik kraniebrud, og det udløste mine tendenser til gigt i ryg og skuldre, som nok ligger i generne. Så det hele blev langsomt værre og værre, og til sidst gav det så meget åndedrætsbesvær, når jeg sang, så jeg var nødt til at opgive i hvert fald lange koncerter.

Trak sig

Birgit Lystager trak sig fra rampelyset allerede i løbet af 80’erne, så karrieren varede knap en snes år. Beslutningen kom langsomt op igennem de sene 70’ere, men måske var Birgit slet ikke så begejstret for at være midtpunkt og have et livsforløb på scenen og i studiet.

Vi er mange, der har forsøgt at lokke Birgit til at synge og gøre comeback, og for mig er det lykkedes ved en enkelt lejlighed. Det skete ved Dansk Melodi Grand Prix 1983, hvor hun sammen med sin mand, musikeren Poul Freiber, sang ”Hvor går livet hen”. Poul skrev selv musikken til sangen, som blev Birgits sidste officielle udspil.

Men hvorfor er vi mange, der var kede af, at Birgit trak sig, når hun selv foretrækker at leve en mere anonym tilværelse med sin afslapningsmusik, sine akvareller og sin musiker-mand?

Se det store galleri med billeder af Birgit Lystager her

Et unikum

Svaret er ligetil. Birgit er og bli’r en ener. Hendes evne til at smelte os med den ene genre efter den anden. Om det var viser, jazz, pop eller samba var lige meget. Hun har en brillant fornemmelse for det hele, så vi var vel mange, der bare ærgrede os over, at hun ikke ville blive ved med at overøse os med musikalske perler.

For mange mennesker er ”Smilende Susie” nærmest identisk med Birgit Lystager. For en del andre er Birgits produktion en af de mest nuancerede i nutidig popmusik.

Og det var i jazzens verden, at Birgit i første omgang blev grebet af tonernes magi. Begge hendes forældre spillede og sang, moderen endda i Århus Operakor, hendes to brødre spillede jazz på saxofon og guitar, og Birgit skrev i sin poesibog som 9-årig at hun ville være sangerinde.

Det blev hun. 12 år gammel begyndte hun at synge Swe-Danes kopier med nogle venner, og interessen for Svend Asmussen og Alice Babs førte hende videre til jazzgruppen Jazzminerne, som hun underholdt med, mens hun stadig gik i skole. Beslutningen fra barndommens poesibog var ved at gå i opfyldelse.

Jazz og swing var hendes domæne, da hun fik tilbud fra DR’s ungdomsredaktion om at medvirke i tv-programmet Fokus med Jazzminerne. Her blev hun opdaget af pladeselskabet RCA og debuterede kort efter med en dansksproget udgave af en amerikansk filmevergreen fra 1941 ”Kiss the boys goodbye”.

Publikum styrtede dog ikke hen til den lokale pladeforretning af den grund, men den formidlede kontakt til kapelmestre og andre orkestre, og Birgit var i gang.

Hun var heller ikke nervøs for at jonglere med andre genrer, så da pladeselskabet i 1968 præsenterede hende for ”Lone i lårkort” med dansk tekst af Susanne Palsbo, var Birgit med på den. Og ”Lone i lårkort” blev Birgits indgang til det store publikum. Den debuterede på P3’s ”Top 20”, som jeg på det tidspunkt præsenterede hver søndag eftermiddag. Jeg husker den som et fint indslag på listen i selskab med Louis Armstrong, Beatles, Hollies, Rolling Stones etc.

Gennembrud

Birgit fik ved den lejlighed fat i det store publikum, og kort efter det gennembrud lancerede DR afstemningslisten ”Dansktoppen”, hvor Birgit kom til at medvirke igennem 70’erne i det, vi kalder Dansktoppens guldalder.

Samtidig ville dansk revy gerne have fat i den smukke sangerinde med de mange talenter. Så Birgit fik travlt.

Preben Kaas var blevet direktør i Cirkusrevyen i 1971, og efter at have set Birgit som solist i Palmehaven i København hyrede han hende på stedet til Bakkens traditionsrige revy, hvor hun spillede sammen med Poul Bundgaard, Dirch Passer, Daimi, Lily Broberg og Ulf Pilgaard.

Læs andet afsnit af artiklen om Birgit Lystager her

Artiklen er udgivet i samarbejde med Ude og Hjemme