Raquel Rastenni
Raquel Rastennis forældre var russiske jøder, der flygtede til Danmark i 1906, efter den Russiske Revolution brød ud. Raquel blev født i København i 1915. Hun interesserede sig for akrobatik, dans og sang, men der var ikke råd i familien til at dyrke den slags ting, selv om Raquels største ønske var at komme på balletskole. Men selv om hendes skræddermesterfar skaffede hende en læreplads som handskemager, blev det interessen for dans, der vandt, og Raquel startede som danserinde i både Nykøbing Falster-revyen og Helsingør-revyen i 1936.
Efterspurgt danserinde
I 1938 var hun en efterspurgt danserinde, men nynnede altid med, når hun lavede sine numre. Så under et engagement i Zigeunerhallen i København foreslog den kunstneriske direktør Børge Munch Petersen, at hun skulle forsøge sig med en sang, og det lod Raquel sig ikke sige to gange. Fra den aften var hun sangerinde. For dem, der voksede op i 1950’erne, er Raquels stemme og sange et soundtrack til den tids popmusik. Men hendes karriere og popularitet startede altså allerede i 1930’erne, under 2. Verdenskrig. Men da tyskernes besættelse af Danmark rykkede nærmere, blev det en vanskelig tid for Raquel. Til hendes koncerter var der ofte danskere og tyskere med nazi-sympatier blandt publikum, og med sin jødiske baggrund blev tilråb som ”jødesvin” og ”død over jøderne” desværre almindelige. Den danske orkesterleder Kai Ewans, som Raquel ofte sang hos, har beskrevet flere episoder i sine erindringer, hvor han var nødt til at stoppe underholdningen og føre Raquel sikkert ud af lokalet, fordi tilråb og mudderkastning mod hende blev for voldsomt. Men Raquel var en stolt pige. Hun blev ofte på scenen og lod som om, hun ikke hørte ubehagelighederne.
Men hun måtte kapitulere i 1943, da tyskerne for alvor indledte klapjagten på de danske jøder, og flygtede med sin familie til Sverige. Til alt held havde hun også et stort publikum i Sverige, så hun kunne fortsætte sit virke som jazzsangerinde med tæft for tidens nye melodier. Hun sang sig igennem Sverige med Thore Ehrlings Orkester, indtil krigen sluttede.
Smil i stemmen
I de første år under 2. Verdenskrig blev hun et tilløbsstykke som sangerinde hos det muntre afro-danske jazzorkester Harlem Kiddies, som desværre helt forsvandt ud af musikhistorien, da krigen var omme. Det gjorde Raquel til gengæld ikke. Hun slog sig sammen med de største kapelmestre som Kai Ewans, Teddy Petersen, Kaj Julian, Otto Lington og Harry Felbert. Raquel havde det samme smil i sin stemme, som man siden har oplevet hos bl.a. Birthe Kjær. Smilet, de gode sange, hun valgte, da jazzens numre blev til tidens pop, vandt danskernes hjerter. Med ”Vovsen i vinduet” fra 1953 som det første rigtig store folkelige hit startede en kavalkade af sange, der en efter en blev fast inventar i Statsradiofoniens ønskeprogram ”Giro 413”. Sange som ”Lørdag hele ugen”, ”Lykke og held”, ”Marina”, ”Hele Ugen alene” samt ikke mindst ”Anders og Britta” og ”Heksedansen” gjorde Raquel til dansk folkeeje og den største i branchen gennem mange år.
Hula Hoop
Raquel var utrolig produktiv og aldrig bleg for at give sig i kast med nye fænomener. Man kan se hende på billeder fra 1958 med en hulahopring i forbindelse med lancering af sangen ”Hula Hoop”, og når det gjaldt Statsradiofoniens nye tiltag ”Dansk Melodi Grand Prix,” var hun positiv fra starten. Hun blev ikke valgt ved debuten i 1957, men allerede i 1958 deltog hun med sangen ”Jeg rev et blad ud af min dagbog”, som vandt og blev nr. 8 i finalen i Eurovisionen. Raquel havde ry for at være perfektionistisk. Det syntes i hvert fald de mange tekstforfattere, der oversatte de amerikanske sange til Raquel. Hun kunne nærmest drive dem til vanvid ved at blive ved med at rette, indtil mening og det mundrette var, som Raquel ville have det. Men når den så sad i skabet, var det til glæde hos det store publikum, Raquel havde i sin hule hånd.
Læs også: Inge-Marie gav Raquel Rastennis sange nyt liv
Den private Raquel
Fra hjemkomsten til Danmark i 1945 helt frem til slutningen af 1980’erne turnerede Raquel i hele landet – ved festivaler, i forsamlingshuse, til byfester og mange andre steder. Overalt skabte hun fest og glæde med sin lysende stemme og store, varme smil.
Raquel var gift to gange. Første gang i 1940 med Harry Hirsch Rothstein, som hun blev skilt fra igen umiddelbart efter krigen. Anden gang i 1958 med kreditforeningsdirektør Vagn Aage Terpager. Ægteskabet holdt i 10 år. Raquel var usædvanlig tilbageholdende med oplysninger om sit privatliv. Hun poserede ikke ofte med sine mænd eller andre eventuelle kærester. Derfor var hun også tit offer for rygter, som f.eks. at hun havde et forhold til kapelmester Harry Felbert, som hun både lavede plader og mange koncerter med.
Læs også: Birgit Lystager: Hele Danmarks smilende Susie
Var alenemor
Raquel kommenterede aldrig rygterne. Op igennem 1960’erne hittede hun med slagere som ”Den kolde skulder” og ”Elizabeth Serenade”. Jeg husker selv, at jeg på min første radio-hitliste måtte spille hendes udgave af ”Pepino – den italienske mus”. Samme år fik Raquel datteren Charlotte. Raquel levede alene på det tidspunkt og var alenemor gennem hele Charlottes opvækst. I slutfirserne trak Raquel sig tilbage fra rampelyset og levede et stilfærdigt liv i Skodsborg, nord for København, til sin død fire dage før sin 83-års fødselsdag i 1998.
Artiklen er udgivet i samarbejde med Ude og Hjemme
Her kan du lytte til Heksedansen (Her kommer mutter...)
