
Dufte udløser stærke og ofte følelsesmæssige minder på en hel unik måde, som andre stimuli ikke nødvendigvis gør, fordi duftsystemet er det eneste sansesystem, der har en direkte adgang til hjernens hukommelsescentre og følelsesmæssige centre.
Derfor kan dufte måske hjælpe mennesker med depression, da de kan have svært ved at genkalde sig specifikke minder fra deres liv, hvilket kan være med til at understøtte den depressive tilstand.
Et lille forsøg tyder i hvert fald på, at ”duftterapi” kan hjælpe mennesker med depression med at låse op for de vanskeligt tilgængelige minder.
I forsøget skiftede forskerne mellem dufte og ord og fandt ud af, at deltagerne genkaldte sig mere specifikke minder, når der var tale om dufte. Det skyldes, at, når det kommer til minder, har mennesker med depression en tendens til at samle individuelle begivenheder i brede kategorier og overgeneralisere de følelser, der er knyttet til disse begivenheder.
For eksempel kan en person huske ”tid brugt på universitetet” som én kategori og tænke på hele det kapitel af livet som negativt uden at være i stand til at plukke individuelle, positive minder fra den tid. Tendensen holder personen forankret i negative tankemønstre, som er svære at bryde.
Hvis de forbedrer hukommelsen, kan de måske også forbedre problemløsning, følelsesregulering og andre funktionelle problemer, som deprimerede ofte oplever.