Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Birgitte Rahbek Kornum har et godt forhold til juletiden, og selv om december er en travl tid på kontoret med bl.a. forskning, kurser og forberedelse af eksamener, glæder hun sig altid til årets mørkeste måned.
– Jeg løber rundt som en idiot for at nå det hele op til juleferien. Derfor er det blevet min lille december-ting at gå udenfor om formiddagen. Fem minutter er nok til, at jeg falder hurtigere i søvn og føler mig mere udhvilet og klar til at præstere næste dag, siger Birgitte.
Hun forklarer, at søvn bliver reguleret i hjernen, og at der er to faktorer, der spiller ind på, hvor let det er for os at falde i søvn. Hvor længe vi har været vågne, er den ene faktor. Det betyder, at vi skal tænke på, hvornår vi stod op. De fleste af os bliver trætte, når vi har været vågne i 16 timer. Så har hjernen været vågen og i brug så længe, at den trænger til restitution.
Den anden faktor er afhængig af dagslyset og handler om, hvornår på døgnet vi går i seng. Har vi været vågne længe og går i seng, mens det er mørkt, har vi nemmest ved at falde i søvn, og ofte sover vi også bedre.
Birgitte forklarer, at hjernen finder ud af, om det er lyst eller mørkt udenfor ved, at der om dagen trænger lys ind gennem øjnene, som fortsætter til særlige centre i hjernen, der registrerer, at det er dag.
– Får du ikke lys, vil dit indre ur, der hele tiden justeres i forhold til det ydre ur, køre svagere eller mere skævt. Så sover du mere uroligt, vågner mere og kan have enten sværere ved at vågne eller sværere ved at falde i søvn. Derfor prioriterer jeg at gå op på tagterrassen på min arbejdsplads og stå i en stribe sol i både december, januar og februar.
Mad er et andet stærkt ydre input, der påvirker vores søvn. Og mad bliver der som bekendt ikke sparet på i øjeblikket.
– Jeg kan godt lide julemad, gløgg og portvin. Og jeg holder mig ikke tilbage til en julefrokost eller juleaften, selv om jeg ved, at især store måltider og alkohol driller min søvn. Det er et valg, jeg tager, fordi jeg gerne vil hygge mig og nyde julen, siger Birgitte.
Hun benytter gerne selv dagene mellem jul og nytår til at komme tilbage på sit normale sunde spor med moderate portioner og nul alkohol – og ingen natmad. For tidspunktet for, hvornår vi spiser om aftenen, er også afgørende for vores søvn. Og jo senere, vi spiser, des værre.
– Når vi spiser sent, går der nervesignaler fra mave-tarmregionen op til hjernen og får den til at reagere, som om det er dag, og at du derfor skal holde dig vågen. Det er optimalt at spise alle sine måltider inden for halvdelen af døgnet. F.eks. mellem klokken 7 og 19, siger Birgitte og tilføjer:
– Du skal ikke indrette alt efter din søvn, men vær forsigtig med at gøre noget dårligt for din søvn hver dag. Nogle dage i ugen er det vigtigt at spise tidligt, ikke for store mængder og også få dagslys.
Kom ud i dagslyset, gerne hver dag om formiddagen i mindst fem minutter. Det regulerer din døgnrytme, så du sover bedre.
Er du træt i løbet af dagen, fordi du har meget om ørerne eller ligger vågen i perioder om natten (det er et vilkår for mange 65+-årige), kan du sove til middag. Men husk, at sovetiden om dagen tæller med i det samlede søvnregnskab. Ældre har typisk brug for syv-otte timer i døgnet. Voksne yngre end 65 år har typisk brug for syv-ni timer.
Spis inden for 12 timer af døgnet i f.eks. i intervallet kl. 7 til 19 eller kl. 6 til 18. Det stabiliserer søvnen, hvorimod sene måltider forstyrrer søvnen, fordi hjernen tror, det er dag på samme måde, som hjernen tror, det er nat, hvis du ikke opsøger dagslyset.
Du skal ikke indrette alt efter din søvn, men det er vigtigt at give sig selv gode søvnbetingelser flere gange om ugen. Har julen været heftig, kan du prioritere tidlige måltider, et moderat madindtag, nul alkohol og lys dagligt mellem jul og nytår.