Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
I Danmark er vintermånederne kolde og mørke, og det er ikke usædvanligt at mærke et energidyk, ej heller at få lyst til at opholde sig mere indendørs. Men isolerer du dig som en bjørn, der går i hi, og er du samtidig så ramt på overskud og humør, at du ikke kan passe dine aktiviteter, som du plejer, har du måske en vinterdepression.
– En vinterdepression forekommer om vinteren og forsvinder igen, når den slutter. Nedtrykthed kendetegner både en vinterdepression og en almindelig depression, men ved vinterdepression kan du også opleve et større behov for at sove og en øget appetit efter især kulhydrater, siger Klaus Martiny, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center København.
I slutningen af 1990’erne begyndte man i Danmark at forske i vinterdepression, og i dag er vinterdepression en anerkendt diagnose.
Klaus Martiny anslår, at ud af de tre-fire procent, der opsøger læge angående depression, er omkring halvanden procent ”kun” deprimerede i vinterperioden. Nogle føler sig deprimerede hvert år fra slutningen af september og frem til forårets komme. Andre oplever ikke et mønster i hverken hyppighed eller symptomer.
Ifølge Klaus Martiny kan de fleste vinterdeprimerede stadig passe deres arbejde – måske med flere sygemeldinger end vanligt. Alligevel skal vi tage vinterdepression alvorligt:
– Er du vinterdeprimeret, kan du have svært ved at slæbe dig gennem vinteren. Du er i dårligt humør, mere træt og mindre social, og så er du påvirket på både din funktion og trivsel.
Er du så medtaget, at du ikke kan passe dit arbejde eller andre normale aktiviteter, anbefaler Klaus Martiny, at du opsøger læge, så vedkommende kan vurdere, hvilken hjælp du har brug for.
Alle kan opleve at få en depression, men vinterdepression rammer især kvinder i 20-årsalderen. Og det er altid vinterens mørke, der er skurken. Eller rettere sagt: Vinterens mangel på dagslys.
Klaus Martiny forsker i nye behandlingsmetoder til depression, herunder døgnrytmer og lys. Han forklarer, at vi mennesker er skabt til at bo ved ækvator, hvor der er 12 timers lys om dagen. Vi, som bor på den nordlige halvkugle, hvor der kun er fire-fem timers dagslys om vinteren, tåler derfor ikke altid mørket lige godt.
– Det manglende lys forstyrrer vores døgnrytmesystem, som skal sørge for, at vi sover om natten og er vågne om dagen. Det betyder, at vi bliver mere trætte om vinteren. Der sker også en forstyrrelse i den stimulering, der ligger i lyset i forhold til vores energi og humør. Der er spinkle nervetråde, som går fra særlige celler i øjet, som er meget følsomme over for lys, som går ind til bestemte dele af hjernen, som har at gøre med depression. Det er velundersøgt, forklarer Klaus Martiny.
Der findes dog en naturlig behandling, som alle kan gøre brug af:
– Uanset om det er øsende regnvejr eller skyfrit, er der altid nok lys udenfor til at stabilisere vores døgnrytmesystem og styrke vores humør – vi skal bare opsøge lyset! Selv går jeg gerne en tur i min arbejdstid. Det burde alle gøre, men det er, som om vi synes, det er lidt syndigt at holde en skemalagt pause som voksen, siger Klaus Martiny.
Af samme grund har han et stort ønske:
– Jeg vil gerne have skrevet ind i lovgivningen, at alle kan få mulighed for at komme ud hver dag i mindst en halv time midt på dagen.
Ifølge Klaus Martiny har dagslys den rette styrke, rytme og farvesammensætning til at stabilisere vores døgnrytme, men kniber det med at komme regelmæssigt udenfor i de lyse timer, kan en lysterapilampe være en god idé. Den efterligner dagslyset og kan dermed også mindske produktionen af søvnhormonet melatonin, så vi får mere energi om dagen.
– En lysterapilampe giver et stærkt, hvidt lys, og bruger du den i en halv eller en hel time hver morgen, vil du hurtigt opleve et boost. Lysterapi har meget power, fastslår Klaus Martiny.
De særlige lamper til behandling og forebyggelse af vinterdepression kan købes på nettet, i større supermarkeder og hos isenkræmmere. Klaus Martiny anbefaler, at du sidder med en afstand til lampen på 30-40 cm.
Dårligt humør.
Mindre energi til bl.a. at være social.
Mere træthed og større behov for at sove.
Større appetit og trang til især kulhydrater og søde sager. Nogle tager på i vægt.
En vinterdepression er tidsbegrænset til de mørke timer af året og vil oftest opstå flere gange, men ikke nødvendigvis hver vinter.