Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Den største er syet i en raffineret patchworkteknik med foldede firkanter, mens den mindste er hæklet i lækkert hørgarn. Patchworktasken er fin at have med i byen, mens den lille, hæklede taske lige rummer pung, mobil og pas på f.eks. rejser
Hæklet skuldertaske
Færdigt mål: Højde 19 cm. Bredde 18 cm nederst, 15 cm øverst.
Materialer: "Linea hørgarn" (75% hør/25% bomuld/100 g = 260 meter): 100 g lavendel. Hæklenål nr. 3. Bomuldsstof til for. Lynlås 15 cm. (Garn fra Karen Noe, tlf. 75 67 97 33).
Hæklefasthed: 23 fm = 10 cm i bredden.
Den hæklede taske er foret og lukkes med lynlås under klappen
Taske: Beg forneden og slå 80 lm op, dan en ring. Hækl rundt med fm til arb måler ca. 18 cm, men tag SAMTIDIG 1 m ind i begge sider (ved at springe 1 m over) for hver 2. cm, til der er i alt 62 m. Sørg for at indt ligger over hinanden. Forts med klappen: Hækl frem og tilb kun over halvdelen af m (= 31 m). Tag 1 m ind i begge sider efter 2 rk. Hækl lige op over de 29 m, i alt ca. 10 cm. Tag så 1 m ind i beg af hver rk 2 gange. Derefter hækles kun til næstsidste m på rk, og samtidig forts indt i beg af rk, til der er 16 m tilb. Afslut med 1 rk krebsem (= fm hæklet fra højre til venstre) rundt om kanten af klappen.
Hank: Hækl lm til ønsket længde (f.eks. 90 cm), og hækl 1 rk fm langs begge sider af lm-rk. Sy hankens ender fast i hver sin side.
For: Klip forstof efter taskens mål: 1 stk. klap med 0,5 cm's sømrum. Taskens forside + bagside med 1 cm's sømrum. Pres sømrummet ind langs klappens runding, så det er lidt inden for den hæklede kant (se foto). Hæft det på indersiden af den hæklede klap og sy fast med små sting i hånden langs hele rundingen, forneden presses sømrummet bare ind og sidder løst. Sy taskeforets 2 dele sammen ret mod ret langs sider og bund. Pres det øverste sømrum mod vrangen og læg foret i tasken. Læg lynlåsens sider ind under klappens løse sømrum og under taskens for, lynlåsens ender foldes ind. Sy klapforets nederste kant fast på maskine, og sy taskeforets øverste kant fast i hånden, idet lynlåsen samtidig sys fast.
Design: Gunver Pedersen
Taske med foldede firkanter
Færdigt mål: 28 x 28 cm.
Materialer: 25 cm blank stof (A). 25 cm af 3 forskellige stoffer (B, C og D). 2 x 25 cm af stof E. 40 x 120 cm hør til hank og for. 50 x 55 cm tyndt volumenvlies til mellemlag. 1 magnetlås. Evt. 1 pynteknap.
Diagrammer: Klik her, hvis du vil se figur 1 og 2
Patchworktasken har en lang hank,
hvis ender er syet fast på hver sin
side af tasken
Arbejdsgang: Skær 16 firkanter af hvert stof (A, B, C, D, og E) alle 12 x 12 cm. Læg alle 16 dele af A op i en række (disse presses IKKE). Pres med strygejern alle diagonaler på de resterende firkanter, hæft dem hver især fast på strygebrættet med 2 knappenåle 1 cm fra hver foldede spids, bøj folden midt på ca. 12 mm ned i en bue mod stofhjørnet, spids den ud ved knappenålene og pres denne nye fold.
Syning af 1 firkant: Tag 1 firkant i A og læg herpå 1 presset B, så hjørnet passer sammen. Sy B fast 3 mm fra de 2 ydersider, og sy buen fast 2 mm fra den foldede kant. Drej A-stykket en kvart omgang og læg C på i næste hjørne, hæft fast, sy ved folden, og sy den fast 3 mm fra yderkanten. Dette gentages med D og E (se fig. 1). Ret alle firkanter, så de måler 12 x 12 cm og pres dem. Skær yderligere 8 firkanter i stof E, læg disse dobbelt 2 og 2, fold og pres de sammenlagte firkanter diagonalt, så der nu er 4 trekanter.
Sammensyning og montering: Sy firkanterne sammen med 1 cm's sømrum, således at de indlagte trekanter vender ens (se fig. 2). Sy i slutningen af hver række en sammenfoldet trekant. Pres alle sømrum. Tegn omridset af én række af på papir, læg denne del oven på den ensfarvede hør og klip 4 stk. uden sømrum. Klip også i hør: 1 strimmel til hank på 6 x 100 cm + 1 strimmel til kant foroven på 6 x 60 cm. Klip også 4 dele i samme str af volumenvliesen, og læg hver del sammen med en hørdel. Sy blokkene sammen 1 cm inde på alle 4 sider og sy hør/volumenvliesdelen sammen 1,5 cm inde på alle sider. Pres sammensyningerne. Put foret, med vrangen ud, ned i tasken og hæft delene sammen foroven. Sy fra indersiden hørkanten på 1,5 cm nede, vip den om på retsiden, fold sømrum ind og sy folden fast fra retsiden. Pres 1 cm ind til sømrum på begge sider til hanken og sy dem sammen langs ombukket. Hæft og sy hanken fast foroven på for- og bagsiden. Sy magnet-låsens dele fast indvendigt i tasken foroven, og sy evt. en pynteknap på udvendigt.
Design: Ruth Møller
Her er flere tasker, som du selv kan lave:
Drop plasticposerne
Tjekket taske