Strik til børn: Sweater med striber

Tirsdag, 24. januar 2023
Opskrifter og foto: Permin.
Kender du en lille gut, der mangler en varm vintersweater? Her får du en strikkeopskrift på en skøn og spændende sweater i kradsefrit garn og rolige farver.

Strikkeopskrift: Sweater med striber

Størrelse: (2) 4 (6) 8 (10) 12 år

Brystvidde: (53,5) 58,5 (63,5) 67,5 (71) 76 cm

Overvidde: (62) 67 (72) 76 (80) 85 cm

Hel længde: (34) 37 (41) 45 (48) 52 cm

Garn: Berta by Permin (55 % uld & 45 % bomuld; 50 g = ca. 175 meter)

Garnforbrug:

Babyblå/53: (3) 3 (3) 4 (4) 4 nøgler

Gul/03: (1) 1 (1) 1 (1) 4 nøgler

Vejledende pinde: Rundp 3 mm (40 cm), rundp 3,5 mm (40 og 60 cm), strømpep 3 og 3,5 mm

Strikkefasthed: 22 m x 30 p = 10 x 10 cm glatstrik på p nr. 3,5 mm (eller den p, der giver strikkefastheden)

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, sm = sammen, dr = drejet, kant-m = kantmaske, omg = omgang, arb = arbejdet, MM = maskemarkør.

Info: Striber: ☆4 omg med gul, 8 omg med babyblå☆ gentag ☆-☆.

Raglan-udtagninger:

Før markør: Strik til 1 m før markør, løft lænken mellem m op bagfra med venstre p, og strik den r.

Efter markør: 1 r, løft lænken op mellem m forfra med venstre p, og strik den dr r.

Bærestykke: Slå (88) 92 (96) 100 (102) 104 m op med babyblå på rundp 3 mm (40 cm), sæt en MM i begyndelsen af omg, og strik 2 cm rib (1 r, 1 vr) rundt.

Skift til rundp 3,5 mm og fortsæt i glatstrik. Samtidig tages (0) 0 (4) 4 (6) 12 m ud jævnt fordelt på 1. omg = (88) 92 (100) 104 (108) 116 m.

Sæt nu 3 nye MM: Begyndelsen af omg er mellem venstre ærme og bagstykke:

MM, (30) 32 (36) 38 (40) 44 (bagstykke), MM, 14 m (højre ærme), MM, (30) 32 (36) 38 (40) 44 m (forstykke), MM, 14 m (venstre ærme).

Her kan strikkes til forhøjet nakke (modellen på billedet er strikket uden forhøjet nakke. Spring følgende del med vendepinde over, hvis du ikke ønsker forhøjet nakke).

Strik nu raglanudtagning på hver 2. p med forhøjet nakke frem og tilbage med vendepinde således:

Efter vending løftes første m tilbage til højre p med garnet mod dig, træk ned i garnet over p, så der dannes 2 m på p. Disse strikkes på efterfølgende p sammen til 1 m.

1. p (retside): Begynd ved startpunkt mellem venstre ærme og bagstykket, raglanudtagning (se ovenfor), strik bagstykkets m, raglanudtagning, strik ærmets m, raglanudtagning, strik 2 m ind på forstykket, vend, strik en vende-m.

2. p: Strik vr tilbage over højre ærme, bagstykke, venstre ærme og 2 m ind på forstykket, vend, strik en vende-m.

3. p: Strik nu tilbage med raglanudtagninger frem til startpunktet, (dette regnes ikke som en særskilt p, den indgår i 1. p), begynd forfra på 1. p, men vend 2 m efter sidste vende-m på kommende p. Gentag disse p fra startpunktet = 5 raglanudtagninger.

Strik rundt i glat og lav raglan-udtagninger (se ovenfor) på hver 2. omg i alt (15) 17 (18) 19 (20) 21 gange (vendep er inkl. disse udtagnings-p, hvis de er strikket) = (46) 48 (50) 52 (54) 56 ærme-m og (60) 66 (72) 76 (80) 86 m til for- og bagstykke. Sæt nu alle ærme-m til hvile på en tråd eller maskeholder, og strik kroppen færdig.

Krop: Slå yderligere 8 nye m op under hvert ærme = (136) 148 (160) 168 (176) 188 m. Sæt en MM i begyndelsen af omg, start under det ene ærme. Fortsæt med at strikke rundt i glatstrik, samtidig med at der strikkes striber, til arb måler (17) 19 (22) 25 (28) 31 cm fra ærmegabet.

Strik 5 cm rib med babyblå (1 r, 1 vr). Luk løst af i rib.

Ærmer: Saml de hvilende (44) 48 (50) 52 (54) 56 m op på strømpep 3,5 mm, og saml yderligere 8 m op i de nye m under ærmet = (52) 56 (58) 60 (62) 64 m. Sæt en MM i begyndelsen af omg midt under ærmet.

Fortsæt med babyblå, og strik lige, op til ærmet måler (17) 21 (25) 29 (33) 36 cm fra ærmegabet.

Skift til strømpep 3 mm, og strik 1 omg, hvor m strikkes sm 2 og 2 i alt (20) 24 (22) 24 (26) 28 gange = 32 (32) 36 (36) 36 m.

Strik 5 cm rib (1 r, 1 vr). Luk løst af i rib.

Montering: Hæft alle ender.