Gratis strikkeopskrift til ham: Sweater i flere farver

Fredag, 30. maj 2025
Opskrift: House of Yarn
Foto: House of Yarn
Her får du en gratis strikkeopskrift til ham: en flot sweater i flere farver, der giver et moderne og personligt udtryk.
Sweater i flere farver til ham

Gratis strikkeopskrift på sweater i flere farver:

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Overvidde: ca. 96 (100) 109 (116) 124 (135) 140 cm

Hel længde midt foran: ca. 60 (61) 63 (64) 67 (69) 71 cm

Ærmelængde: ca. 54 cm eller ønsket længde

Garn: Gjestal Garn Pure Merino (100%superwash merinould; 50 g = ca. 105 meter)

Garnforbrug:

Farve 1: 10 (10) 11 (13) 14 (15) 17 nøgler Gråmeleret 103

Farve 2: 2 (3) 3 (3) 3 (4) 4 nøgler Hvid 126

Farve 3: 1 (1) 1 (2) 2 (2) 2 nøgler Safran 112

Vejledende pinde: Kort og lang rundp og strømpep nr. 3,5 og 4

Strikkefasthed:

22 m glatstrik og mønster på p nr. 4 = 10 cm

26 omgange glatstrik og mønster på p nr. 4 = 10 cm

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind

Sådan strikker du opskriften:

Krop: Slå 212 (220) 240 (256) 272 (296) 308xm op med farve 1 på rundp nr. 3,5. Strik 10 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Sæt et mærke omkring 1 m i hver side (= mærke-m) med 105 (109) 119 (127) 135 (147) 153 m mellem mærke-m til for- og bagstykket.

Skift til p nr. 4, og strik glatstrik. Når arbejdet måler 38 (39) 41 (42) 44 (45) 47 cm, lukkes 15 m af til ærmegab i hver side (= mærke-m + 7 m på hver side) = 91 (95) 105 (113) 121 (133) 139 m til for- og bagstykket.

Lad m hvile på p, og strik ærmerne.

Ærmer: Slå 44 (48) 48 (52) 52 (56) 60 m op med farve 1 på strømpep nr. 3,5. Strik 7 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Sæt et mærke omkring 1. m = mærke-m.

Skift til strømpep nr. 4, og strik glatstrik. Når arbejdet måler 8 cm, tages 1 m ud på hver side af mærke-m. Gentag udtagningerne for hver 2,5 (2,5) 2 (2) 2 (1,5) 1,5 cm i alt 18 (18) 20 (20) 22 (23) 23 gange = 80 (84) 88 (92) 96 (102) 106 m.

Strik, til ærmet måler 54 cm eller ønsket længde. På sidste omgang lukkes 15 m af midt under ærmet (= mærke-m + 7 m på hver side) = 65 (69) 73 (77) 81 (87) 91 m.

Strik det andet ærme på samme måde.

Sweater i flere farver til ham diagram
Foto: House of Yarn

Bærestykke: Sæt venstre ærme, forstykket, højre ærme og bagstykket ind på p nr. 4 = 312 (328) 356 (380) 404 (440) 460 m.

Strik 1 omgang glatstrik, samtidig med at der tages 6 (22) 26 (26) 26 (38) 34 m ind = 306 (306) 330 (354) 378 (402) 426 m. Sæt et mærke omkring 1 m midt på forstykket, og tæl 114 (114) 126 (126) 138 (150) 162 m tilbage. Omgangen begynder her.

Strik videre rundt i glatstrik og mønster efter diagrammet.

Halskant: Skift til p nr. 3,5 og farve 2. Strik 7 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Luk løst af i r og vr.

Fold halskanten dobbelt mod vrangsiden, og sy den til med løse sting.

Montering: Sy sammen under ærmerne.