Kortærmet vest

Tirsdag, 16. april 2024
Opskrift og foto: Permin.
Let strik med korte ærmer og enkle hulmønstre – denne trøje er perfekt til foråret. Her er der strikket i blåtoner, men du kan strikke i lige den farve, du vil.
Kortærmet vest

Strikkeopskrift på kortærmet vest

(S) M (L) XL

Overvidde: (86) 96 (106) 116 cm

Hel længde: (56) 58 (60) 62 cm

Garn: Agnes by Permin

Garnforbrug: (8) 9 (11) 12 nøgler fv. 882708 Royal blue

Vejledende pinde: Rundp (80 cm) 3, 4 og 4,5 mm, strømpep 4 og 4,5 mm

Strikkefasthed: 22 m x 32 p glatstrik på p 4,5 mm = 10 x 10 cm

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, dr = drejet, p = pind, m = maske, sm = sammen, M = markør, arb = arbejdet

Info: Modellen strikkes oppefra og ned.

Raglanudtagninger:

☆Strik til 1 m før M, før venstre p forfra under lænken mellem m, løft den op på p, og strik lænken dr r. Strik 2 r, før venstre p bagfra under lænken mellem m, løft den op på p, og strik lænken r☆. Gentag ☆-☆ p ud – der er nu taget 8 m ud.

Bærestykke: Slå (74) 74 (76) 76 m op på p 4,5 mm.

Hele bærestykket strikkes i glatstrik – 1. p er vrangsiden. Strik 1 p vr, og sæt samtidig fire M til raglanudtagninger således: 2 vr, M, (18) 16 (14) 12 vr, M, (34) 38 (44) 48 vr, M, (18) 16 (14) 12 vr, M, 2 vr. Arbejdet er nu inddelt i fem – forstykke, ærme, ryg, ærme, forstykke.

På det næste stykke tages både ud til raglan og V-hals således: Tag ud til raglan på 1. p og herefter på hver 2. p i alt (27) 28 (30) 31 gange. Samtidig tages ud til V-hals langs forkanterne på hver (6.) 5. (4.) 4. p i alt (8) 10 (13) 15 gange ved at strikke 1 dr m i lænken inden for de 2 yderste m i hver side.

Efter sidste udtagning til V-hals strikkes forkanterne lige op. Når alle udtagninger er foretaget, måler arb ca. (18) 19 (20) 21 cm målt midt bag. Der er nu (306) 318 (342) 354 m på p. Hvis der mangler lidt i højden, kan du strikke et par p lige op – slut med en p fra vrangsiden.

Krop: Kroppen strikkes i glatstrik, dog med to paneler hulmønster efter diagram.

Strik 1. p således: Strik (8) 9 (10) 11 r, strik hulmønster efter diagram over de næste 11 m, og strik herefter (18) 20 (24) 26 r til første M. ☆Sæt ærmets (72) 72 (74) 74 m til hvile, og slå (8) 12 (14) 18 nye m op under ærmet☆.

Strik r over ryggens (88) 94 (104) 110 m til næste M, og gentag ☆-☆. Strik (18) 20 (24) 26 r, strik hulmønster efter diagram over de næste 11 m, og strik herefter de sidste (8) 9 (10) 11 m r. Der er nu (178) 198 (222) 242 m på p. Fjern M til raglanudtagninger.

Strik lige op, til arb måler (53) 55 (57) 59 cm fra skulderen – slut med en p fra vrangsiden.

Skift til p 3 mm og rib (2 r, 2 vr), og tag samtidig ud jævnt fordelt på 1. p til (230) 258 (290) 314 m – det svarer til lige knap 1 ny m for hver 3 m.

Strik 3 cm rib, og luk herefter af i rib.

Ærmer: Ærmerne strikkes i glatstrik.

Fordel m til det ene ærme på strømpep 4,5 mm. Start midt under ærmet ved at strikke (4) 6 (7) 9 m op langs kroppen, strik r over de hvilende m, og strik yderligere (4) 6 (7) 9 m op langs kroppen. Der er nu (80) 84 (88) 92 m på omg. Markér omg’s start.

Strik (5) 6 (6) 7 cm lige op.

Skift til p 4 mm og rib (2 r, 2 vr), og strik 3 cm. Luk af i rib.

Strik det andet ærme på samme måde.

Forkanter og halskant:

Fra retsiden og med p 4 mm strikkes ca. (88) 90 (91) 93 m op langs højre forkant, (38) 40 (42) 44 m langs V-halsens højre side, (16) 14 (12) 10 m over højre ærme, (34) 38 (44) 48 m over ryggen, (16) 14 (12) 10 m over venstre ærme, (38) 40 (42) 44 m langs V-halsens venstre side og (88) 90 (91) 93 m langs venstre forkant.

Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) – 1. p er vrangsiden, og der startes med 2 vr. Luk af i rib.

Hæft ende.

Diagram til vest
Foto: Permin.