
STRIBET KJOLE
Str: S (M) L.
Overvidde: 88 (94) 100 cm.
Længde: 86 (88) 90 cm.
Materialer: "Eco Algodon" (100% bomuld, økologisk/50 g = 85 meter): 300 (300) 350 g grøn nr. 07 + 200 (200) 250 g beige nr. 03. Rundp nr. 4½.
Garnet er fra Wilfert's.
Strikkefasthed: 20 m x 26 p = 10 x 10 cm i glat.
Kjole: Slå 204 (216) 228 m op og strik rundt: 3 omg r, 3 omg vr, 3 omg r, 3 omg vr. Forts i glat med striber, skiftevis 3 omg grøn og 3 omg beige. Når arb måler 10 (11) 12 cm: Lav indt ved begge "sidesømme" på næste omg: ?2 r, 2 dr r sm, 94 (100) 106 r, 2 dr r sm, 2 r?, gtg ?-? (= minus 4 m). Gtg disse indt (med samme placering, idet der bliver 2 m mindre mellem indt for hver gang) på 12. omg 1 gang, så hver 10. omg 6 gange og hver 8. omg 4 gange = nu 156 (168) 180 m på omg. Strik 18 omg lige op og beg udt, som placeres samme sted som indt. (Udt = saml lænken mellem m op og strik den dr r). Gtg udt på hver 8. omg i alt 5 gange = nu 176 (188) 200 m på omg. Afslut striber med 3 omg beige, forts kun med grøn. Luk til ærmegab på næste omg, når arb måler 70 (71) 72 cm: Luk de første 4 m, strik 80 (86) 92 r, luk 8 m, strik 80 (86) 92 r, luk de sidste 4 m. Bryd garnet og strik hver del færdig for sig.
Ryg: Strik frem og tilb i glat og luk i begge sider for endnu 3, 2, 1 m (gælder alle str!) = nu 68 (74) 80 m. Forts lige op i glat til arb måler 80 cm, luk så de midterste 24 (28) 32 m til nakke på næste p, og strik hver side færdig for sig: Luk i nakkens side først 2 m, derefter 1 m 4 gange. Når arb måler 86 (88) 90 cm: Luk rest m til skulder. Strik modsatte side af nakken spejlvendt.
Forstk: Strik som ryg, til arb måler 76 (77) 78 cm. Luk de midterste 20 (24) 28 m til hals på næste p. Strik hver side færdig for sig og luk i halsens side først 3, 2 m og så 1 m 3 gange. Strik lige op til arb måler 87 (89) 91 cm, luk de rest m. Strik modsatte side spejlvendt.
Montering: Sy skuldersømme.
Kanter: Saml fra r-siden ca. 133 (137) 141 m op i halsudskæringen. Strik 1 omg r, luk af på næste omg. Saml ca. 70 (72) 74 m op i hvert ærmegab. Strik 1 omg r og luk af.
Design: Wilfert's
Flere fine strikkeopskrifter...
Lyst til grønt
Kæmpe sjal til kølig aften
Cardigan med korte ærmer
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.