Strikkeopskrift på t-shirt med accentfarve

Strik en let og sommerlig t-shirt med elegant accentfarve – et feminint og enkelt design med fine detaljer og god pasform.
Af
Permin
T-shirt med accentfarve

Strikkeopskrift på en t-shirt med accentfarve:

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)

Passer brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm

Brystvidde: 80 (90) 100 (110) 120 (130) cm

Hel længde til skulder: 53 (54) 55 (56) 57 (58) cm

Garn: Onion Soft Organic Wool+Nettles

Garnforbrug:

1517/Beige: 3 (3) 4 (4) 4 (4) nøgler

1515/Gul: 1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle

Vejledende pinde: Rundp nr. 2,5 og 3 (40 og 80 cm), strømpep nr. 2,5 og 3

Strikkefasthed: 28 m x 42 p glatstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, arb = arbejdet, M = markør

Sådan strikker du en t-shirt med accentfarve:

Info: Der strikkes rundt nedefra og op. Ærmerne monteres efterfølgende.

Udtagninger: 1 m før M: Løft lænken mellem m op bagfra, og strik den r.

1 m efter M: Løft lænken mellem m op forfra, og strik den drejet r.

Krop: Slå 224 (252) 280 (308) 336 (364) m op på rundp nr. 2,5 med Gul. Strik 6 cm rundt i rib, 2 r, 2 vr. Sæt M i starten og efter 112 (126) 140 (154) 168 (182) m.

Skift til p nr. 3 og Beige, og strik glatstrik, til arb måler 35 cm eller ønsket længde.

Luk af til ærmegab på næste omg for 3 (5) 7 (10) 11 (12) m på hver side af M = 106 (116) 126 (134) 146 (158) m.

Fortsæt over bagstykkets m, som strikkes frem og tilbage.

Bagstykke: Luk yderligere af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 2 m 2 (3) 3 (4) 5 (6) gange, 1 m 2 (2) 3 (3) 4 (5) gange og herefter på hver 4. p for 1 m 2 (2) 3 (3) 3 (4) gange = 90 (96) 102 (106) 112 (116) m.

Herefter strikkes lige op, til arb måler 50 (51) 52 (53) 54 (55) cm i alt. Nu lukkes af til nakken for de midterste 44 (46) 48 (50) 54 (58) m, og hver side strikkes færdig for sig = 23 (25) 27 (28) 29 (29) m.

I halssiden lukkes yderligere af på hver 2. p for 2 m 2 gange = 19 (21) 23 (24) 25 (25) m.

Når hele arb måler 53 (54) 55 (56) 57 (58) cm, lukkes alle m af.

Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Forstykke: Strik ærmegab på samme måde som på bagstykket. Når arb måler 44 (45) 46 (47) 48 (49) cm, lukkes de midterste 32 (34) 36 (38) 42 (46) m af til hals, og hver side strikkes færdig for sig = 29 (31) 33 (34) 35 (35) m.

I halssiden lukkes yderligere af på hver 2. p for 1 m 10 gange = 19 (21) 23 (24) 25 (25) m.

Når arb måler 53 (54) 55 (56) 57 (58) cm, lukkes alle m af.

Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 80 (84) 92 (100) 108 (120) m op på strømpep nr. 2,5 med Gul, og strik 3 cm rundt i rib, 2 r, 2 vr. Sæt M i starten.

Skift til strømpep nr. 3 og Beige, og strik glatstrik. Tag samtidig 1 m ud på hver side af M på hver 3. omg i alt 5 gange = 90 (94) 102 (110) 118 (130) m.

Strik, til hele ærmet måler 8 (9) 10 (11) 12 (13) cm. Luk af til ærmegab på næste omg for 3 (5) 7 (10) 11 (12) m på hver side af M = 84 (84) 88 (90) 90 (106) m.

Luk af i begge sider på hver 2. p for 3 m 2 gange, 2 m 3 gange, 1 m 18 (18) 20 (21) 21 (29) gange og derefter for 2 m 1 gang. Luk de resterende 20 m af.

Strik det andet ærme på samme måde.

Montering: Sy skuldersømmene.

Halskant: Begynd mellem venstre skulder og bagstykket, og saml 144 (148) 152 (164) 164 (172) m op langs halsudskæringen på rundp nr. 2,5 (40 cm) med Gul. Strik 3 cm rib, 2 r, 2 vr. Luk løst af i r på næste omg.

Montering: Montér ærmerne fra retsiden med usynlig søm.

Hæft ende.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.