Strikkeopskrift: Sjal med striber

Torsdag, 21. marts 2019
Af Anne-Marie Øby. Foto: Permin.
Et lækkert sjal kan give lige præcis den ekstra varme, du har brug for i forårets skiftende vejr. Find en strikkeopskrift her.
Strikkeopskrift på sjal med striber

Strikkeopskrift: Sjal med striber

Mål: Ca. 200 x 65 cm.

Materialer: ”Esther by Permin” (55% uld/45% bomuld/50 g = 230 meter): 2 ngl i fv. mosgrøn 05 + 1 ngl i hver af beige 02, gul 03, lys grå 18 + mørkegrå 20. Rundp nr. 4.

Strikkefasthed: 20 m x 42 p = 10 x 10 cm i retstrikning (alle p ret).

(Garn fra permin.dk)

Prøv også: Strikkeopskrift: Sjal i hulmønster

Sådan gør du:

Slå 225 m lidt løst op med lys grå og strik 2 p frem og tilb i retstrik (= alle p ret). Forts sådan:

1. p: 2 r sm, strik r til sidste m, slå om, 1 r.

2. p: 1 r, strik omsl dr r, strik r pinden hen.

3. p: 2 r sm, strik r pinden hen.

4. p: Strik r til de sidste 2 m, 2 r sm.

5. p: 2 r sm, strik r pinden hen.

6. p: Ret.

(Dvs. i løbet af disse 6 p tages 4 m ind og 1 m ud.)

Se også: Farverigt sjal i vendestrik

Gtg 1.-6. p og strik samtidig striber sådan (højden på striberne måles i venstre side af tørklædet, hvor der tages ud): Strik 8 cm med skiftevis 2 p lys grå og 2 p gul. Strik 30 cm med mosgrøn. Strik 30 cm med skiftevis 2 p lys grå og 2 p beige. Strik resten af arb med mørkegrå. Forts, til der ikke er flere m. Træk tråden igennem sidste m og hæft ender.

Design: Permin.

Prøv også: Halstørklæde i fem farver