Størrelse: S (M) L (XL) 2XL
Brystvidde: ca. 86 (93) 100 (108) 116 cm
Hel længde: ca. 50 (52) 54 (56) 58 cm
Garn: Hjertegarn Vital (100 % superwash uld)
Garnforbrug: 6 (7) 7 (8) 8 nøgler farve 6410
Vejledende pinde: Rundpind (40 og 60 cm) nr. 3,5 og 4,5
Strikkefasthed: 23 masker x 30 pinde i mønster på pind nr. 4,5 = 10 x 10 cm
Krop: Slå 196 (212) 228 (244) 260 masker op på rundpind nr. 3,5, og strik 5 cm rundt i rib (1 drejet ret, 1 vrang). Marker omgangens start, og sæt også et mærke efter 98 (106) 114 (122) 130 masker for at markere overgangen mellem ryg og forstykke.
Skift til rundpind nr. 4,5, og strik mønster efter diagrammet. Fortsæt, til kroppen måler 28 (29) 30 (32) 33 cm eller ønsket længde til ærmegab.
Luk 16 masker af i hver side (8 masker før mærket og 8 masker efter mærket) = 82 (90) 98 (106) 114 masker tilbage på både ryg og forstykke.
Lad den ene halvdels masker hvile, og strik frem og tilbage.
Ryg: Fortsæt frem og tilbage i mønster over det, der nu er ryggens 82 (90) 98 (106) 114 masker, til ærmegabet måler 19 (20) 21 (21) 22 cm.
Sæt de midterste 28 (28) 30 (30) 32 masker på en snor til hals, og luk yderligere af i halssiden for 2 x 3 (2 x 4) 2 x 4 (2 x 5) 2 x 5 masker.
Når ærmegabet måler 22 (23) 24 (24) 25 cm, sættes de sidste 21 (23) 26 (28) 31 masker på en snor til skulder.
Strik den anden side på samme måde.
Forstykke: Fortsæt frem og tilbage i mønster over det, der nu er forstykkets 82 (90) 98 (106) 114 masker, til ærmegabet måler 11 (12) 13 (13) 13 cm.
Sæt de midterste 12 (14) 14 (16) 18 masker på en snor til hals. Luk yderligere af i halssiden for 2 x 3, 2 x 2 og 4 x 1 (2 x 3, 3 x 2 og 3 x 1) 2 x 3, 3 x 2 og 4 x 1 (2 x 3, 4 x 2 og 3 x 1) 2 x 3, 4 x 2 og 3 x 1 masker.
Når ærmegabet måler 22 (23) 24 (24) 25 cm, strikkes skulderens resterende 21 (23) 26 (28) 31 masker ret sammen med ryggens skuldermasker fra vrangsiden, samtidig med at maskerne lukkes.
Strik den anden side af halsen på samme måde.
Ærmegabskanter: Saml fra retsiden 92 (98) 104 (104) 108 masker op langs det ene ærmegab på pind nr. 3,5, og strik rib frem og tilbage således: Fra vrangsiden strikkes vrangmaskerne drejet vrang, og fra retsiden strikkes retmaskerne drejet ret.
Når ribben måler 4 cm, lukkes alle masker løst af, evt. med elastisk aflukning.
Gør det samme i det andet ærmegab.
Halskant: Saml fra retsiden ca. 112 (118) 118 (120) 128 masker op på rundpind nr. 3,5, og strik rundt i rib (1 drejet ret, 1 vrang).
Når ribben måler 4 cm, lukkes alle masker løst af, evt. med elastisk aflukning.
Montering: Sy bunden af ærmegabskanterne til kroppen. Hæft ende.