Sjal med pomponer

Fredag, 14. januar 2011
af Redaktion
Det flotte sjal med pomponkant er strikket med skiftevis tyndt bomuldsgarn og tykt uldgarn, det giver et flot og luftigt rillemønster
Foto: Claus Peuckert
Foto: Claus Peuckert

SJAL MED POMPONER
Mål: ca. 62 cm langt, bredde foroven 155 cm.
Materialer: "Havblik" (100% bomuld/100 g = 275 meter): 1 ngl lys turkis 112. "Sandnes Fritidsgarn" (100% uld/50 g = 70 meter): 1 ngl turkis 7534. Rundp nr. 6 (80 cm). Ca. 2,25 meter rødt pomponbånd.
Garn og bånd fra Tante Grøn, tlf. 66 13 24 48.

Tag et kig:
Håndarbejde i Familie Journal Shop

Sjal: Slå 3 m op med det ene garn og strik 2 p r, skift til det andet garn og strik 2 p r, skift igen. Gtg disse farveskift gennem hele arb og tag samtidig 1 m ud i beg af hver p sådan: 1 r, saml lænken op mellem 1. og 2. m og sæt den på venstre p, strik den dr r (= 1 udt). Strik til der ikke er mere garn, eller, hvis du har købt bånd: Strik til arb matcher båndets længde. Luk meget løst af.

Montering: Sy båndet fast langs sjalets 2 skrå sider.

TIP

Også for begyndere!
Både halstørklæde og sjal er strikket i lutter retmasker, det er farve- og garnskift, der giver de flotte effekter.

Strikkeopskrift: Tante Grøn

Strik mange flere sjaler - se her

Mere strik til dig...
Blød cardigan
Retstrikket vest
Strikket kortærmet jakke