Søde, strikkede tøfler

Søndag, 3. juli 2011
af Redaktion
Forkæl fusserne med disse pink tøfler i ribstrik
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Tøflens længde: 22 - 24 - 27 cm
Materialer: DROPS Fabel: 50-100-100 gr f.nr 102, rosa
DROPS Pinde nr 2,5 - eller det p.nr du skal bruge for at få ca 39 m x 34 p Rib på 10 x 10 cm.
Se farvekort for fabel her

Har du spørgsmål til opskriften, kan du skrive hertil: danmark@garnstudio.com.
Oplys opskriftnummer: DROPS nr. 127-34

Retstrik (frem og tilbage på p):
Strik ret på hver p.

Udtagningstips:
Der tages ud fra retsiden med omslag. På næste p strikkes omslaget drejet, dvs strik i bagerste m-bue i stedet for i forreste, så der ikke bliver hul. De 2 m med mærketråd strikkes altid ret fra retsiden / vr fra vrangen. De nye m strikkes løbende ind i Rib.

Køb garn i
Familie Journals Shop - se her


Lær at strikke med Familie
Journals strikkeskole her

Tøffel
Der strikkes frem og tilbage på p fra tåen mod hælen. Slå 33-36-39 m op på p 2,5 med Fabel (lad trådenden være ca 30 cm lang, denne bruges til at sy tøflen sammen med til sidst). Sæt 1 mærke i den 11.m og 1 mærke i den 23.-26.-29. m. Der strikkes således fra retsiden: 1 kantm i retstrik - se forkl over, Rib 1 r/ 2 vr til der er 2 m tilbage, slut af med 1 r og 1 kantm i retstrik. Fortsæt med Rib og 1 kantm i retstrik i hver side, SAMTIDIG på næste p fra retsiden tages der 1 m ud på hver side af hver m med mærketråd (= 4 m taget ud på hver udtagningsp) - læs udtagningstips! Gentag udtagningen på hver p fra retsiden totalt 12 gange = 81-84-87 m. Husk på strikkefastheden! Strik videre uden udtagning til arb måler 9-10-11 cm. Næste p fra retsiden strikkes således: 7 m retstrik, Rib over de næste 67-70-73 m som før, 7 m retstrik. Fortsæt således til arb måler 21-23-26 cm. På næste p fra retsiden strikkes alle 2 vr i hvert vr-parti vr sm = 59-61-63 m. Fortsæt med 7 m retstrik, Rib 1 r/1 vr over de næste 45-47-49 m, 7 m retstrik. Luk af med r over r og vr over vr når arb måler 22-24-27 cm.

Montering
Træk tåen sammen og sy sømmen midt ovenpå foden indenfor 1 kantm frem til der hvor det retstrikkede starter, så der bliver 2 m r som mødes midt ovenpå foden. Sy sammen midt bagpå, yderst i kanten, så der ikke bliver en tyk søm.
127-34

Strikkeopskrift: Drops



Striksjal

Strikket taske

Hulmønstret trøje

Strik mange sokker

Skøn tehætte