Strik: Lang top uden ærmer 

Tirsdag, 12. april 2022
Opskrift og foto: Cewec
Her får du strikkeopskriften på en lang top i sarte pastelfarver. Tag en langærmet trøje indenunder, mens det stadig er køligt. 

Strikkeopskrift: Lang top uden ærmer

Størrelse: S (M) L (XL)

Overvidde: 94 (98) 110 (118) cm

Længde: 73 (76) 79 (82) cm

Garn: Lido fra Cewec (36 % uld, 28 % bomuld, 18 % hør, 18 % bambus; 50 g = 120 meter)

Garnforbrug: 8 (8) 10 (10) ngl fv. 7

Vejledende pinde: Rundpinde (60 cm) 3 og 3,5 mm

Strikkefasthed: 21 m og 32 p glatstrik på p 3,5 mm = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, vr = vrang, sm = sammen, arb = arbejdet

Info: Modellen strikkes oppefra og ned. Bagstykket strikkes først, derefter samles m op i opslagskanten til forstykker. Under ærmegabet samles stykkerne, og kroppen strikkes rundt i ét stykke.

1 R DR OP: Løft lænken mellem m på højre og venstre p op, og strik den drejet ret.

VEND MED DB-M: Vend, tag første m løs af med garnet foran arb, før garnet over p bag arb, så der opstår en dobbelt-m.

Sådan gør du:

Bagstykke: Slå 64 (68) 72 (72) m op på p 3,5 mm, og strik 1 p vr (1. p er vr-siden).

Strik nu venderækker:

  • 13 (14) 15 (15) r, vend med db-m, 12 (13) 14 (14) vr.
  • 10 (11) 12 (12) r, vend med db-m, 9 (10) 11 (11) vr.

Strik 1 p r over alle 64 (68) 72 (72) m.

  • 13 (14) 15 (15) vr, vend med db-m, 12 (13) 14 (14) r.
  • 10 (11) 12 (12) vr, vend med db-m, 9 (10) 11 (11) r.

Herefter strikkes lige ned i glatstrik (vr på vr-siden med 1 kantmaske i r i begge sider, r på r-side), til arb måler 19 (20) 21 (22) cm (der måles i siden). Slut med en vr-p.

Nu tages ud til ærmegab:

Næste p (r-side): 1 r, 1 r dr op, strik r, til der resterer 1 m, 1 r dr op, 1 r.

Næste p (vr-side): 1 kantmaske i r, 1 vr dr op, strik vr, til der resterer 1 m, 1 vr dr op, 1 kantmaske i r (= 68 (72) 76 (76) m).

I forlængelse af de næste 2 p slås 2 nye m op (= 72 (76) 80 (80) m).

I forlængelse af de næste 2 p slås 3 nye m op (= 78 (82) 86 (86) m).

I forlængelse af de næste 4 (4) 6 (6) p slås 4 (4) 4 (5) nye m op (= 94 (98) 110 (116) m).

Lad m hvile, og lav nu forstykker.

Venstre forstykke: Tæl 9 (10) 11 (11) m ind i venstre side af opslagskanten, og saml 9 (10) 11 (11) m op.

1. + 3. + 5. p (vr-side): 1 kantmaske i r, strik vr, til der resterer 1 m, 1 kantmaske i r.

2. p: Strikkes r.

4. + 6. p: 1 r, 1 r dr op, strik r p ud.

Gentag disse 6 p, til der er 28 (30) 32 (32) m. Slut med en vr-p, og lad arb hvile.

Højre forstykke: Vend stykket, og saml 9 (10) 11 (11) m op i højre side af bagstykkets opslagskant.

1. + 3. + 5. p (vr-side): 1 kantmaske i r, strik vr, til der resterer 1 m, 1 kantmaske i r.

2. p: Strikkes r.

4. + 6. p: Strik r, til der resterer 1 m, 1 r dr op, 1 r.

Gentag disse 6 p, til der er 28 (30) 32 (32) m. Slut med en vr-p.

Saml forstykkerne således: Strik r over højre forstykke, slå 8 nye m op, strik r over venstre forstykke.

Strik nu glatstrik over forstykkets 64 (68) 72 (72) m, til arb måler 19 (20) 21 (22) cm fra skulderen.

Strik ærmegab som på bagstykket. Slut med en vr-p.

Krop: Saml for- og bagstykke, og strik rundt således: Strik r over forstykkets 94 (98) 110 (116) m, slå 4 (4) 6 (8) nye m op, strik r over bagstykkets 94 (98) 110 (116) m, slå 4 (4) 6 (8) nye m op (= 196 (204) 232 (248) m).

Omg’s beg er i højre side (midt i de sidst opslåede m). Sæt et mærke i midten af de opslåede m i modsatte side (venstre sidesøm).

Strik 4 omg r.

Tag ud således: ✩6 r, 1 r dr op, strik r til 6 m før næste mærke, 1 r dr op, 12 r, 1 r dr op, strik r til 6 m før omg’s beg, 1 r dr op, 6 r.

Strik 16 omg r✩.

Gent ✩-✩, til arb måler 48 (50) 52 (54) cm (eller ønsket længde minus 5 cm) fra ærmegabet.

På sidste omg tages 2 m jævnt ind (1 på forstykket og 1 på bagstykket).

Del nu arb op ved omg’s beg og modsatte side for at lave slidser, og strik rib frem og tilbage på forstykkets m: 1 kantmaske i r, ✩1 r, 1 vr✩, gentag ✩-✩, til der resterer 2 m, 1 r, 1 kantmaske i r. Strik, som m viser, til ribben måler 5 cm. Luk af i rib.

Strik ribben på bagstykket på samme måde.

Ærmekanter: Sæt garnet til nederst i ærmegabet, og saml m op fra r-siden i ærmegabet med rundpind 3 mm: Saml 1 m op i hver aflukket m, saml 1 m op i hver p, men spring hver 4. over, saml 1 m op i hver aflukket m (= ca. 118 (124) 130 (136) m/lige antal).

Strik 8 omg rib. Luk af i rib.

Strik den anden ærmekant på samme måde.

Halskant: Sæt garnet til nederst i halsudskæringens højre side, og saml m op fra r-siden med rundpind 3 mm: Saml 1 m op i hver p, men spring hver 4. over, saml 1 m op i hver opslået m i nakken, saml 1 m op i hver p, men spring hver 4. over, og slut nederst i halsudskæringens venstre side (= ca. 131 (135) 139 (134) m/ulige antal).

Bemærk: Der skal ikke samles m op i de nyopslåede m midt på forstykket.

Strik 8 p rib frem og tilbage på p. Luk af i rib.

Montering: Sy siderne af halskantens rib fast i bunden af halsudskæringen.

Design og foto: Cewec