Strik: Kortærmet bluse i bløde pasteller

Tirsdag, 5. april 2022
Opskrift og foto: Cewec
Strik en bluse i garn med sjovt farveskift bestående af bløde, støvede pasteller. Brug blusen som et lunt lag over lange ærmer eller med bare arme, når varmen får rigtig fat.

Strikkeopskrift: Kortærmet bluse

Størrelse: S (M) L (XL) XXL

Overvidde: 90 (98) 106 (114) 122 cm

Længde: 52 (53) 54 (56) 58 cm

Garn: Lido fra Cewec (36 % uld, 28 % bomuld, 18 % hør, 18 % bambus; 50 g = 120 meter), Anisia fra Cewec (76 % kid mohair, 24 % polyamid; 25 g = 235 meter)

Garnforbrug: Lido: 5 (6) 7 (8) 8 ngl fv. 09, Anisia: 3 (3) 4 (4) 5 ngl fv. 40

Vejledende pinde: Kort og lang rundpind 5 og 6 mm, strømpepinde 5 mm

Strikkefasthed: 16 m = 10 cm på p 6 mm med 1 tråd af hver kvalitet

Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, vr = vrang, dr = drejet, sm = sammen, km = kantmaske, arb = arbejdet

Info: Blusen strikkes nedefra og op med 1 tråd af hver kvalitet.

Sådan gør du:

Udtagning i lænken: Sæt tværtråden mellem maskerne op på venstre pind, og strik den drejet ret.

Ryg/forstykke: Slå 144 (156) 168 (180) 196 m op med rundpind 5 mm og 1 tråd af hver kvalitet, og strik rundt i rib, *1 r, 1 vr*, til ribben måler 3,5 cm.

Skift til rundpind 6 mm, og strik glatstrik rundt, til arb måler 23 (24) 25 (26) 27 cm.

Sæt en mærketråd i hver side med 72 (78) 84 (90) 98 m til hver del, ryg og forstykke.

Nu lukkes af til V-udskæring således: Strik 35 (38) 41 (44) 48 m r, vend og strik 1 km r, strik vr tilbage, til der resterer 2 m på p. Disse 2 midterste m på forstykke sættes til hvile på en hjælpepind eller -tråd (strikkes ikke). Vend og strik således: 1 km, 2 r, 2 r sm, strik r, til der resterer 5 m på p, strik 2 dr sm, 2 r, 1 km. Vend.

Strik nu frem og tilbage med 1 km i r i hver side. Gentag indtagningerne på hver 2. p i alt 8 (9) 10 (11) 12 gange, samtidig med, at når arb måler 34 (34) 34 (35) 36 cm, lukkes til ærmegab på følgende måde, og hver del strikkes færdig for sig. Strik fra retsiden således: Strik indtagning som før, strik frem til 3 (4) 5 (5) 5 m før sidemærketråden, luk de næste 6 (8) 10 (10) 10 m af, strik frem til 3 (4) 5 (5) 5 m før den anden sidemærketråd, luk 6 (8) 10 (10) 10 m af, strik frem til 5 m før V-udskæringen, og tag ind som tidligere.

Arb er nu delt, og der er 66 (70) 74 (80) 88 m på ryggen.

Venstre forstykke: Strik venstre forstykke færdigt først: Strik vr tilbage til ærmegabet. På næste p lukkes videre af til ærmegab og derefter på hver 2. p for 3,2,1,1 (3,2,1,1) 4,3,1,1 (4,3,2,1,1) 4,3,3,2,1 m, samtidig med at der fortsat lukkes af til V-udskæring.

Når de første 8 (9) 10 (11) 12 indtagninger til V-udskæring er foretaget, fortsættes med at tage ind på hver 4. p til V-udskæring, til der er 13 (14) 14 (15) 16 m tilbage til skulder, som strikkes lige op, til arb måler hel længde.

Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot spejlvendt.

Ryg: = 66 (70) 74 (80) 88 m.

Tag ind til ærmegab i hver side på samme måde som på forstykker = 52 (56) 56 (58) 62 m.

Når arb måler 2 cm før hel længde, sættes de midterste 22 (24) 24 (24) 26 m på en hjælpepind eller -tråd til nakke, og hver side strikkes færdig for sig: Luk videre til nakke på hver 2. p for 1,1 m. Ved hel længde sættes de resterende 13 (14) 14 (15) 16 m på en hjælpepind eller -tråd til nakke.

Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 40 (42) 44 (48) 48 m op med 1 tråd af hver kvalitet og strømpepinde 5 mm, og strik rundt i rib, *1 r, 1 vr*, i alt 8 cm.

Skift til kort rundpind 6 mm. Strik glatstrikning, og tag på 1. omg ud til det dobbelte antal masker ved at strikke således: *1 r, 1 udtagning i lænken mellem m*, gentag fra * til * omg rundt = 80 (84) 88 (96) 96 m.

Strik lige op, til det glatstrikkede stykke måler 9 (10) 11 (12) cm.

Luk de underste 6 (8) 10 (10) 10 m på omgangen (de 3 (4) 5 (5) 5 første og 3 (4) 5 (5) 5 sidste m), og strik ærmet færdigt frem og tilbage = (74) 76 (78) 86 (86) m på p.

Luk til ærmekuppel således: Luk de 2 første m af på de næste 2 p. Derefter lukkes den første m af på hver p (både fra retsiden og fra vrangsiden), til der resterer 44 (46) 52 (58) 58 m på p. Luk nu de 2 første m af på hver p 4 gange = 36 (38) 42 (48) 50 m på p.

Strik nu, og luk samtidig af således: Strik 3 r sm, og luk samtidig af hele p hen – på str. (M) og str. XXL strikkes der dog til slut 2 m r sm.

Strik et ærme mere.

Montering: Strik skuldrene sammen ved at lægge arb ret mod ret, og sæt de hvilende m på p. Med en ekstra p strikkes 1 m fra hver del r sm, samtidig med at der lukkes af. Gør det samme ved modsatte skulder.

Halskant: Start ved skuldersømmen, og saml 1 m op i hver m/p med rundpind 5 mm, men spring ca. hver 5. m over. De hvilende nakkemasker og de 2 m i bunden af V-udskæringen strikkes r. Maskeantallet skal være ulige = ca. 129 (133) 137 (141) 145 m.

Strik 1 omg rib, 1 r, 1 vr, men strik altid de 2 hvilende m i bunden af V-udskæringen r. M på hver side af disse 2 r skal strikkes vr. Øvrige ribmasker skal passe i forhold til dette – tæl baglæns fra de 2 m i bunden af V-udskæringen for at se, om ribkanten skal starte med 1 ret- eller 1 vrangmaske.

På 2. omg starter indtagningerne: Strik frem til 2 m før de midterste 2 m i bunden af V-udskæringen, tag 1 m løs af, strik 1 r, træk den løse m over, strik de 2 midtermasker r, strik 1 r, sæt m tilbage på venstre p, træk 2. m på venstre p over 1. m på venstre p. Strik omgangen færdig.

Gentag indtagningerne på hver omg. Når ribben måler 4 cm, lukkes af i rib.

Montering: Sy ærmerne i, og hæft ende.

Design og foto: Cewec