Strikkeopskrift: Forårsgrøn sweater med bladbort

Torsdag, 24. marts 2016
af Sanne Fjalland (design), Foto: AOP
Den smarte sweater med A-facon, høj krave og trekvartlange ærmer har den smukkeste bladbort i hulmønster midtfor og midt bag.
Grøn sweater med bladbort

Strikkeopskrift: Sweater med bladbort

Prøv også: Strikkeopskrift på en fin færøsk sweater

Str: S (M) L (XL).
Overvidde (arb): 102 (109) 116 (123) cm.
Hel længde: 63 (64) 65 (66) cm.
Materialer: ”Extrafine Merino 70” (100% uld/50 g = 70 meter): 12 (12) 14 (15) ngl grøn 1265. Strikkep nr. 4½ + 5, rundp nr. 4½ (40 + 80 cm), rundp nr. 5 (40 + 60 + 80 cm). Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.
Strikkefasthed: 17 m x 20-21 p = 10 x 10 cm i glat på p 5.
Bemærk: På hver 2. omg er der kun 33 m i mønsterborten pga. indt i mønstret.

Se mønster til bladbort her

Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Sådan strikker du en sweater med bladbort

Krop: Slå 176 (188) 200 (212) m op på rundp 4½ (80 cm) og strik rundt. Beg med 3 omg rib (2 r, 2 vr). Skift til rundp 5 (80 cm) og forts i glat og bladbort-mønster på ryg/forstk sådan: Sæt mrk ved omg’s beg og efter 88 (94) 100 (106) m til markering af siderne. Markér også de midterste 34 m på hver halvdel. Strik 1 omg glat. På 2. omg strikkes de markerede 34 m på hver halvdel i bladbort-mønster efter dia. De øvrige m strikkes glat. Strik lige op med denne inddeling, til arb måler 34 cm. På næste omg lukkes til ærmegab for 4 (6) 8 (10) m i hver side – dvs. for 2 (3) 4 (5) m på hver side af sidemrk. Lad arb hvile.
Ærmer: Slå 70 (70) 74 (74) m op på jumperp 4½ og strik frem og tilb. Beg med 3 p rib (2 r, 2 vr), slut med 2 r. Skift til jumperp 5 og forts i glat, idet der på 1. p tages 3 (1) 3 (1) m ind = 67 (69) 71 (73) m. På 3. p tages 1 m ud i hver side inden for kantm. Gtg udt på skiftevis hver 8. og hver 10. p (hver 8. p) hver 6. p (hver 6. p) – i alt 4 (5) 6 (7) gange = 75 (79) 83 (87) m på p. Forts lige op, til ærmet måler 22 cm.
Luk til ærmegab i hver side for 3 (4) 5 (6) m.
Lad de rest 69 (71) 73 (75) m hvile.
Strik det andet ærme på samme måde.
Raglan: Sæt alle delene på rundp 5, 80 cm, idet ærmerne sættes ind over ærmegabene. Strik nu rundt over alle m, idet hulmønsterborterne midt foran og bagpå fortsætter. På 1. omg strikkes samtidig 2 m sm ved hver samling. Markér de 4 sm-strikkede m = raglan- m. På næste omg tages ind til raglan sådan: ✩Strik 2 r sm efter raglan-m, strik til 2 m før næste raglan-m, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over✩, gtg ✩-✩ omg rundt. Gtg indt på hver 2. omg i alt 26 (27) 28 (29) gange. (Skift til kortere rundp, efterhånden som der bliver færre m). Der er nu 29 (31) 33 (35) m eller 30 (32) 34 (36) m på ryg og forstk (afhængig af hvilken p der sluttes med i mønsterborten), og 17 m på hvert ærme. Dertil kommer de 4 raglan-m.
Krave: Skift til rundp 4½ (40 cm). Strik 1 omg vr. Strik derefter 13 cm rundt i glat. Luk løst af. Buk kraven halvt om på vr-siden og sy den til lige over den vr-strikkede omg – dvs. i 1. omg glat på kraven. Sy med sting, som ikke er synlige på r-siden.
Montering: Sy ærmesømmene. Sy den lille søm under hvert ærme.
Design: Sanne Fjalland

Prøv også: Flot lilla bluse med retriller