Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Syopskrift: Feminin pude
Færdigt mål: 40 x 40 cm.
Materialer: Glatvævet hørstof. 3 knapper. 1 monteringspude på 40 x 40 cm.
Klipning: Klip i hør: 1 stk. på 42 x 42 cm (forsiden), 2 stk. a 26 x 42 cm (bagsiden), 1 stk. på 18 x 84 cm (flæsen) + 3 strimler klippet med skrå trådretning a 7 x 50 cm (roser). Klip enderne på skråstrimlerne til, så de er lige.
Flæsen: Pres 1 + 1 cm mod vrangen langs flæsedelens sider og sy fast. Sy en rynketråd midt på stykket og rynk sammen til 42 cm. Hæft flæsen fast midt på pudens forside, så flæsens ender flugter pudens kanter. Sy flæsen fast på midten oven i rynketråd-sømmen.
Roser: Fold rosestrimlerne dobbelt på langs og pres 1 cm sømrum ind i enderne. Sy en rynketråd med stinglængde 4 langs den åbne langside. Rynk strimlen sammen, og form den til en rose. Sy rosen sammen i bunden med nogle sting i hånden, og sy også nogle sting gennem alle lag, så blomsten holder sammen. Sy de 3 roser fast midt på flæsen, jævnt fordelt.
Puden: Pres 2 + 2 cm mod vrangen langs den ene langside på begge bagstykker og sy fast. Sy 3 knaphuller - jævnt fordelt - på den ene foldekant. Hæft de 2 bagstykker sammen, så foldekanterne ligger oven på hinanden (knaphulskanten øverst). Læg bagstykket ret mod ret med forstykket. Hæft dem sammen og sy sammen hele vejen rundt med 1 cm's sømrum. Klip hjørner og siksak sømrummet. Vend retten ud og pres. Sy de 3 knapper i og put monteringspuden i betrækket.
Design: Anita Ödman
Foto: Allers
Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!