
Når der begynder at komme varme i luften i april-maj, begynder vi at slå døre og vinduer op for at nyde den friske luft, solen og fuglenes sang.
Men midt i den herlige forårsstemning høres det pludselig. Den langsomme summen, man ikke kan tage fejl af. En hveps har fundet vej til terrassen eller helt ind i hjemmet.
Men jøsses, det er jo bare en hveps, tænker du måske.
Ja, det er det. Men det er ikke "bare" en hveps, hvis man går rundt med en indre frygt for at blive stukket.
For hvem ved egentlig, om man er allergisk, hvis man aldrig er blevet stukket før? Og desuden har jeg hørt, at det gør ondt, når en hveps stikker - rigtig ondt.
Problemet med hvepse, der dukker op hos os, har stået på siden 2008, da vi flyttede ind i det, der dengang var et nybyggeri.
Det tog ikke lang tid, før en decideret hvepseinvasion var en realitet, og gang på gang måtte væggene i kælderetagen tætnes, hvor hvepsene havde slået sig ned.
Hvepsene var i perioder så mange, at altanen ikke kunne bruges - især da børnene var små. Men så hørte jeg om pose-tricket.
Man tager en brun papirpose i en valgfri størrelse, puster den op og hænger den dér, hvor man ikke ønsker besøg af hvepse - i mit tilfælde min elskede altan.
Posen skal snyde hvepsene til at tro, at der allerede bor andre hvepse der, og det får dem til at holde sig væk og lade være med at bygge et hvepsebo.
Som sagt, så gjort.
Jeg satte en brun papirpose op i passende størrelse og fastgjorde den med en stor klemme på ledningen til lyskæden, som lyser altanen op på lune sensommeraftener.
Pludselig var hvepsene væk, og de kom ikke tilbage.
Bierne kom stadig på besøg, men hvepsene, der nærmede sig, vendte lige så hurtigt om igen.
Så posen fik lov at blive hængende. Året efter var der lige så få hvepse på vores altan.
De summede rundt på etagerne nedenunder og flyttede ind i stueetagen igen - men de holdt sig væk fra vores altan.
Jeg har absolut ingen videnskabelige beviser for, at det faktisk er den brune pose, der skræmmer dem væk.
Faktisk afviser eksperterne på området pose-tricket som en skrøne - især fordi hvepse jo netop kan finde på at bygge nye boer tæt på gamle og forladte.
Men, når det er sagt, så fjernede jeg i vinters posen fra året før, da den gik i stykker af sneen.
Normalt plejer jeg hurtigt at hænge en ny op for at være på forkant med hvepsene, men i år glemte jeg det.
Så kom foråret på et hurtigt visit i begyndelsen af maj, og oliventræerne samt de japanske ahorntræer blev flyttet ud på altanen fra deres vinterhi.
Og som på bestilling... bzzz, bzzzzz. Hvepsene var tilbage.
Denne artikel er først publiceret på Allas, der ligesom Familie Journal er en del af Aller Media.