
Sidste år fik jeg nogle små studenternelliker til plantebytte, som jeg har sat i min kolonihave.
Det er gået godt, og de blomstrede fint sidste år, men jeg synes, at dem, mine bedsteforældre havde i deres have, var meget større.
Kan det skyldes noget i jorden, eller kan det være mangel på gødning?
Jeg er også i tvivl, om de er flerårige. Mine bedsteforældre havde dem bare altid det samme sted, og jeg ved ikke, om de tog frø fra dem.
Hilsen Klara
Måske har din bedstefar kælet mere for planterne, eller din bedstemor har klippet flittigt til buketter, så de resterende blomster blev lidt større. Det er svært at sige.
Studenternelliker er for det meste to-årige, men indimellem kan de leve flere år.
Hvis du lader dem stå og afblomstre, vil de så sig selv, så på den måde er de ligesom flerårige planter.
Det vil ofte være de rødlige blomster, der kommer til at dominere med tiden.
Med venlig hilsen Frank
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.