Glem moderne madtrends: Sådan halverede Jenny sit madbudget

Der er umiddelbart ingen udsigt til, at fødevarepriserne igen kommer til at være i nærheden af, hvad de var før i tiden.

Det betyder, at mange måske er nødt til at fravælge enkelte madvarer eller udskifte deres favoritter nede i supermarkedet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så er fødevarepriserne per februar 2025 måned steget med 5,3 procent sammenlignet med for bare et år siden.

Mens priserne er steget med hele 20,7 procent i løbet af de sidste tre år.

Det er altså priser, der kan mærkes på pengepungen, når der hver uge skal handles ind til køleskabet.

Men en, der trods inflation, har formået at holde sine madudgifter nede, er den svenske madinfluencer Jenny Bäcklund, som står bag Instagramkontoen "Mad til nærige og fattige" (”Mat för snåla och fattiga”, red.).

Hun gæstede tidligere på året det svenske nyhedsprogram ”Nyhetsmorgon”, hvor hun fortalte om sine bedste sparetips.

Et af dem var at købe stort ind, når der er tilbud.

– Da pastaen steg i pris for nogle år siden, besluttede vi at købe stort ind, når der var et godt tilbud. For der er stor forskel på at betale 10–11 kroner pr. pakke i stedet for 15–16 kroner, siger hun blandt andet i programmet.

Så mange penge bruger en gennemsnitlig familie på mad

Ifølge Danmarks Statistik så bruger en gennemsnitlig dansk familie på fire personer anno 2023 omkring 42.000 kroner om året på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer.

I Sverige er beløbet på 140.000 svenske kroner om året, hvor Jenny Bäcklunds familie kun bruger kun 55.000 svenske kroner, hvilket er under halvdelen af det estimerede beløb.

I danske kroner svarer det til, at hendes familie lever for ca. 37.000 kr. om året.

Men udover at købe stort ind af tørvarer, når der er et godt tilbud, så er storindkøb generelt ikke noget, som Jenny Bäcklund foretrækker eller anbefaler, hvis man, ligesom hende, ønsker at nedskalere madbudgettet.

– Med storindkøb køber man ind med tanke på, at det skal række hele ugen, men man når sjældent at bruge det hele. Når man så kommer hjem med nye varer ugen efter, så har man glemt, hvad man havde, og tingene bliver for gamle.

Med andre ord – overvej, hvad du har liggende hjemme i køleskabet, fryseren eller i skabet med tørvarer, og så sammensæt din ugentlige madplan ud fra, hvad du allerede har, der kan og skal bruges.

Jennys bedste sparetip til madbudgettet

Men udover at tænke generelt over, hvor meget og hvad der kommes i indkøbskurven uge efter uge, så har Jenny særligt ét tip, som er det, der overordnet har hjulpet hende og hendes familie mest.

At lave den samme slags mad, som vores bedsteforældre lavede.

– Jeg er begyndt at lave mere mad, som min mormor gjorde. Man behøver ikke være så opfindsom, man kan bare bruge gamle grundopskrifter – og så kan man jo give dem et lille twist en gang imellem. Men udgangspunktet bør være, hvordan man lavede mad før i tiden.

En anden, der mener, vi bør lade os inspirere af den ældre generation, er den svenske supersparer Günther Mårder.

Han synes, vi bør tage ”se-duft-smag-føle”-princippet til os – det som den ældre generation voksede op med, i stedet for at være bange for, at noget er blevet dårligt og skal smides ud bare fordi ”bedst før”-datoen er passeret.

Familie Journal har tidligere skrevet om, hvordan du, med nogle helt konkrete tips og tricks, kan spare penge på dit madbudget, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du kan også lade dig inspirere af Kristine, der har fundet en måde, hvorpå hun og hendes familie med mand og to børn kan leve for 1.000 kroner om ugen.

Denne artikel er først publiceret hos Allas, der ligesom Familie Journal er en del af Aller Media.