Ambassadør for kærlighed og lykke: Kamilla spreder glæde på gadeplan

Torsdag, 27. august 2020
Af Johan Isbrand. Foto: Gregers Overad.
Hun er Danmarks eneste humørcoach og har sat sig for at gøre sin hjemby, Horsens, til humørets by. Hendes redskaber er glade, kærlige slagord og et par æsker med kridt. Kamilla Stilling har haft en barndom med fysisk og psykisk vold, så hun ved alt om, hvilken forskel kærlighed og søde ord kan gøre.
Ambassadør for kærlighed og lykke: Kamilla spreder glæde på gadeplan

”Du er elsket”, ”Du er for lækker” og ”Bang! Du er ramt af kærlighed”. I begyndelsen af marts blev Horsens første gang hjemsøgt af positive, kærlige budskaber skrevet med kridt på blandt andet fortove, fliser og blomsterkasser. Ingen vidste dog til at begynde med, hvem der stod bag sentenserne, der givetvis fik manges humør et par takker i vejret i de dage.

– Folk tog billeder af budskaberne med deres telefoner, og på et tidspunkt blev de delt i en facebook-gruppe for Horsensborgere. Kvinden bag opslaget filosoferede ligesom så mange andre over, hvem der mon var ophavsmand eller -kvinde til ordene. Og det resulterede i, at folk, der kendte mig og vidste, at det var mig, der havde haft gang i æskerne med kridt, taggede mig på billederne, fortæller Kamilla Stilling, 27 år.

Læs også: Tro du er noget

Humørets by

Og det er ganske rigtigt Kamilla, der står bag de glade ord. Hun betegner sig selv som humørcoach og har sat sig for at gøre Horsens til humørets by.

– Jeg tænkte meget over, hvordan jeg bedst kunne få mine budskaber ud. Om løsningen måske kunne være at gå rundt i byen med et skilt. Men så slog det mig, at mange mennesker på Facebook og Instagram deler små citater, der netop har til formål at sprede kærlighed, glæde og godt selvværd. Jeg ønskede at trække den tankegang væk fra de sociale medier og ud i virkeligheden, hvor folk havde lidt bedre tid til at reflektere over ordene. Og mit håb var, at folk ville stoppe og give sig selv et øjeblik, hvor de tænkte over de ting i livet, der gjorde dem glade og taknemmelige, forklarer hun.

Kigger indad

Kamilla har siden 2018 haft deltidsjob som handicaphjælper. Samme år tog hun et halvt års uddannelse som coach hos Sofia Manning i København og har valgt det menneskelige humør som sit speciale.

– Jeg har klienter, som udefra set har et drømmeliv med job, hus, familie og bil, og som alligevel ikke er glade. Her hjælper jeg dem til at kigge indad og sætte sig selv under lup. Finde ud af, hvem de er, hvad de ønsker sig af livet, og hvilke knapper de skal skrue på for at blive gladere. Arbejder de simpelt hen for meget? Eller handler det om nogle forkerte valg i tilværelsen?

Læs også: Godt gået Bettina

Grimme erfaringer

Når menneskers lykke ligger Kamilla så meget på sinde, er der klokkeklare grunde til det. Hun har selv haft ubehagelige og skræmmende oplevelser, og en stor del af hendes liv har været ulykkeligt og utrygt.

– I de første 12 år af mit liv boede min mor og jeg sammen med min far. Og han var voldelig over for os, både fysisk og psykisk, fortæller hun.

Fanget i et spind

Af samme grund har hun valgt at invitere sin mor, Hanne, 58, med til interviewet. Hun har som sin datter valgt at bruge sine grimme erfaringer på en positiv måde. Hun har taget en mentoruddannelse og er nu kontaktperson for sårbare familier med anbragte børn. Derudover holder mor og datter jævnligt foredrag sammen om den mørke periode af deres fælles liv.

– Det var en lang proces. Det handlede om at overleve og komme igennem én dag ad gangen, og i situationen kan det være svært at se i øjnene, at man er fanget i et spind. Det var nogle familiemedlemmer, der til sidst blev opmærksomme på, hvor slemt det stod til, og tilbød Kamilla og mig, at vi kunne flytte hen til dem og begynde et nyt liv. Og en dag tog vi simpelt hen flugten, fortæller Hanne.

Læs også: Bente forstår at skabe glæde - også i en sørgelig tid

Ren overlevelse

Det med at overleve skal forstås helt bogstaveligt, for mor og datter levede livet i frygt for at blive slået ihjel.

– Ét var de fysiske slag. Noget andet var kvælertag og trusler, som også var en del af vores hverdag. Og oveni var der den psykiske vold og manipulation, hvor vi ofte blev konfronteret med, at vi ikke var gode nok. Min far kunne for eksempel uden nærmere forklaring finde på at smide al den mad ud, som min mor lige havde lavet. Bagefter kunne han endda påstå, at det ikke var ham, der havde kasseret maden. Til sidst kunne vi blive helt i tvivl om, hvad der var op og ned, fortæller Kamilla.

To mod hele verden

At selvværdet kan lide skade under de betingelser, siger sig selv. Og mødre, der har affundet sig med voldelige forhold for sig selv og deres børn, må ofte leve med en opslidende følelse af at være dårlige mødre. Men Kamilla har aldrig haft noget at bebrejde sin mor.

– Ingen har givet mig så meget kærlighed, som hun har. Også mens volden stod på, havde vi et tæt forhold og mange gode oplevelser parallelt med den smerte, vi blev udsat for. Vi havde en følelse af at være os to mod hele verden, husker Kamilla, som fortsat havde kontakt med sin far i årene efter flugten.

– Jeg syntes, det var synd for ham, at han ikke længere havde en familie. Han overholdt dog ikke vores aftaler, og for min egen skyld endte jeg med at afbryde forbindelsen, tilføjer hun.

Læs også: Højt humør på hospitalet

Mistede sig selv

Op gennem teenageårene kæmpede Kamilla med depressioner, angst, stress og vrede som følge af barndomsoplevelserne.

– Som 18-årig oplevede jeg det meget triste, at min barndomsveninde døde. Det fik mig til at beslutte, at jeg skulle have noget ud af mit liv. Jeg ville gøre, hvad der var godt for mig selv, og ikke, hvad andre syntes, jeg burde gøre. Desværre etablerede jeg mig med fast kæreste og parcelhus, inden jeg var parat til det. Og fem et halvt år senere måtte jeg indse, at jeg havde mistet mig selv. At det ikke var det liv, jeg drømte om.

Positiv tænkning

Kamillas største frygt var på det tidspunkt at blive alene med sine tanker og bekymringer. Alligevel valgte hun at forlade både kæreste og hus.

– Jeg fandt ud af, at det hjalp mig at tænke positivt. Jeg kunne simpelt hen tænke min angst væk. Og jeg havde en skelsættende oplevelse en dag, hvor jeg sad og kiggede ud ad vinduet i solskinnet, og en stemme inden i mig sagde: “Du er også noget værd!” Jeg har altid haft et positivt sind, men det har været en form for facade. For første gang kom det lige fra hjertet.

Hendes fornyede livssyn er foreløbig kulmineret med det humørprojekt, hun har sluppet løs i sin hjemby og nu griber mere og mere om sig.

Læs også: Få humøret tilbage

Begejstring i byen

– Da det kom frem, at det var mig, der skrev med kridt på gaden, begyndte medierne at kontakte mig. Og jeg kontaktede selv kommunen og bad om lov til at dekorere Kuben, som er en stor glasbygning, der bliver brugt til en række forskellige formål.

– Derefter kastede jeg mig over butiksvinduerne i gågaden. De var fyldt med hvide skilte, der annoncerede, at de havde midlertidigt lukket på grund af corona. Men med mine budskaber på ruderne blev bymidten igen lidt opløftende at se på. Og citychefen i Horsens, som havde givet mig lov, var godt tilfreds med resultatet, som han kunne sidde og betragte fra sit kontor. Nogle af sætningerne står der endnu. En af butikkerne fik for eksempel vinduespudseren til at gå uden om mine ord med sin klud og sæbe, fortæller hun.

Prikken over i'et

Det, der begyndte som et muntert indslag i gadebilledet, har med andre ord udviklet sig til noget større. Selv byens borgmester har udtrykt begejstring over Kamillas initiativ, der bidrager til at give Horsens et positivt ry.

– Jeg mærker også støtte fra folk på gaden, der eksempelvis kan finde på at dytte og vinke, hvis de genkender mig fra avisen. Og jeg har efterhånden samlet 85 humørambassadører i en facebook-gruppe. Når coronatiden er ovre, påtænker vi at arrangere forskellige events rundt om i byen, siger hun.

Som prikken over i’et har Kamilla for nylig fundet kærligheden. Hun er dog sparsom med oplysningerne om den udkårne.

– Det er ret nyt, så vi holder det lidt for os selv. Men forholdet har givet mig mod på at stifte min egen familie. Måske ender jeg endda i parcelhus igen. Hvem ved? siger Kamilla.

Læs også: Søs Egelind: Jeg er taknemmelig for mit liv hver eneste dag