Hvad er du optaget af lige nu?
– Mit syngepigejob i Bakkens Hvile, som faktisk er det, der holder mig oppe for tiden, hvor min dagligdag er belastet af en del sygdom i familien. Sjovt nok er jeg endda nærmest vokset op på Dyrehavsbakken. Min far spillede på friluftsscenen, og jeg selv fik min sangdebut herude i forbindelse med nogle børnefester.
- Festerne blev styret af den navnkundige Bakkens Andy, der ejede restauranten De 4 Ege, som mine forældre senere købte. Bakken er for mig kort sagt et sted med mange minder. Jeg drømmer om en dag at få en lille iskiosk herude, hvor jeg kan stå og blive gammel.
Hvordan er det at være syngepige?
– Det er en sjov blanding af at optræde på en gøglerscene og samtidig være 100 procent sig selv. Og så er der jo hele den righoldige sangskat og traditionen for, at publikum synger med, hvilket de gerne og gladeligt gør. Det giver mig en masse energi at gøre publikum glade. Og med fire timers øvning om dagen og tre timers optræden om aftenen har jeg mere tid til mig selv, end jeg har haft længe.
- For nylig stoppede jeg som socialsygeplejerske på Mændenes Hjem i København, da jeg trængte til en pause fra socialt arbejde. Men i længden kan jeg ikke undvære det, så jeg ved, jeg også i fremtiden kommer til at gøre den slags sideløbende med at synge.
Hvad er det værste ved showbiz?
– At man ikke kan melde sig syg som i andre job. Jeg har engang præsteret at gå på scenen med brækket ankel i forestillingen ”Styrmand Karlsens flammer”.
Hvordan slapper du af?
– Jeg læser bøger. Jeg er helt klart en krimi-tøs. Og jeg havde en sjov oplevelse for nylig, da jeg mødte tekstforfatteren til ”En lille melodi”, Jacob Jonia, via Facebook.
Vi havde aldrig mødt hinanden i det virkelige liv på trods af, at vi har betydet utrolig meget for hinanden. Det viste sig, at han i dag oversætter krimiromaner. Og han forærede mig en hel papkasse fyldt med krimier af engelske og tyske forfattere.
Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– At lære Bakkens Hvile rigtigt at kende efter at være kommet på Bakken altid. Det er både musikalsk og historisk en port, der er blevet åbnet for mig. Jeg elsker at læse om stedets historie og gå på opdagelse i det enorme katalog af gamle sange.
Mød festlige Pernillle Højmark og se hendes skøre møde med Familie Journals journalist.
Dyrker du sport og motion?
– Jeg bliver aldrig maratontypen, men jeg elsker at gå ture. Jeg bor tæt på både Damhussøen, Damhusengen og Grøndalsparken, og jeg går i en time hver dag og nyder at se naturen forandre sig.
Hvad er dit råd til et ungt menneske, der gerne vil optræde?
– Gør det kun, hvis du ikke kan lade være. Selv min datter Sofie, der læser musik i Aarhus, har overvejet at gå en anden vej og bare have syngeriet som hobby.
- Det er en hård branche, hvor man i den grad skal kunne sine ting, uden at det er en garanti for noget som helst. Størstedelen af min ungdoms spillesteder og teatre er i dag lukket. Og scenelivet er ikke nær så glamourøst, som mange unge tror.
