Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Når 57-årige Frank Petersen kigger på Emil, er det med blanke øjne. Selv om de to ikke er i familie med hinanden, har de alligevel et helt specielt bånd imellem sig, som uden tvivl aldrig bliver brudt.
De har kun kendt hinanden et års tid og har kun mødt hinanden få gange, men deres allerførste møde står tydeligt i hukommelsen hos dem begge.
- Jeg havde været på sejltur med hele familien, fortæller Emil Thorsbjerg, som var optaget af at have fanget fisk på turen. - Min mor og jeg var på vej hjem i bilen til vores hus i Klinteby uden for Næstved, da vi pludselig fik øje på en gruppe mennesker, der stod rundt om en mand, som lå på liften af en slags flyttebil.
På trods af, at bilen, Emil sad i, var i fart, og Emil og hans mor kun så manden et par sekunder, nåede Emil at opfatte, at manden fik hjertemassage.
Emil insisterede på at hjælpe
Emils mor konkluderede umiddelbart, at der var styr på situationen med de mennesker, der var omkring manden, men Emil insisterede på, at en hjertestarter skulle hentes.
- Vi havde tilfældigvis tre dage tidligere i klassen modtaget undervisning i, hvordan en hjertestarter fungerer, fordi der lige var blevet sat sådan en op på skolen, som ligger lige i nærheden. Og så syntes lærerne selvfølgelig, at det var en god idé, at rigtig mange lærte at bruge den i tilfælde af, at en lærer eller elev skulle blive ramt af hjertestop.
Men selv om Emil ikke på forhånd havde forestillet sig, at et menneske uden for skolen skulle få brug for den slags hjælp, vidste han med det samme, han så manden ligge livløs, at mandens eneste chance for at overleve var at få hjælp af en hjertestarter.
Fik fat i hjertestarter
- Min mor kørte mig hen til skolen, hvor Claus, en lærer fra en anden skole, var i fuld gang med at træne et hold fodbolddrenge. Jeg råbte til ham, at vi skulle have hjertestarteren og spurgte ham, om han kunne bruge den.
Det kunne Claus heldigvis. Han sprang ind i bilen med hjertestarteren, og i løbet af få minutter var de tilbage ved den livløse mand. Hjertestarteren blev straks sat på Franks bryst, og efter nogle stød begyndte Frank at trække vejret.
I mellemtiden var en ambulance nået frem, og ambulancefolkene tog over, mens de fortalte, at det var hjertestarteren, der havde reddet Franks liv.
Tak fordi jeg lever
Frank betragter i høj grad sig selv som heldig, og han sender igen Emil et tårevædet blik.
- Det er sejt, at en dreng på 12 år skal være den, der afgør, om du lever eller dør. Tænk, hvis ikke Emil var kommet forbi og havde været så lynhurtig! Jeg var død nogle minutter, og takket være nogle tilfædigt forbipasserende og ikke mindst Emil fik jeg lov til at leve lidt endnu.