Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Her kan du få en lille prøve på André's sangtalent
Populære artikler på familiejournal.dk
Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevogn
I marts 2013 gennemgik sangeren og skuespilleren André Lundemann en gastric bypass-operation, som har gjort ham 45 kilo mindre. Og det har været et meget markant vendepunkt i hans liv.
- Efter en operation som den, jeg har fået, oplever folk typisk, at de bliver syge og dårlige, hvis de får fedt, fløde og søde sager. Jeg kan tåle det hele. Det er kun mængderne, der er ændret drastisk på. Min mavesæk er nemlig på størrelse med en tommelfinger i dag, fortæller den 41-årige skuespiller og sanger
Og det klæder ham i høj grad at være kommet ned fra de 160 kilos kampvægt, han levede med, da han var tungest.
- Jeg mangler stadig 10-12 kilo, før min læge er helt tilfreds. Og de sidste er jo altid de sværeste, fastslår André.
- Sygdommen førte en stribe skavanker med sig. En af dem var nervebetændelse i fingrene. Derudover følte jeg mig gennemgående træt og tømt for energi, fortæller André, som tre år for operationen også fik konstateret sukkersyge.
Læs også de gode råd til vægttab fra Lavkarbo-ekspert Tatjana Albinus
Ny cd er på vej
Han har forliste ægteskaber bag sig og er nu om stunder single. Med sin første kone har han døtrene Astrid og Emma på 11 og 13 år.
- Børnene var selvfølgelig også en medvirkende grund til, at jeg lagde mig under kniven. Jeg vil jo gerne være der, når de bliver voksne, og forhåbentlig opleve at få børnebørn.
André er søn af den kendte, 67-årige humørbombe Arne Lundemann, der i et halvt århundrede har sat sine fodaftryk på landets teater- og revyscener og om nogen har sat Nyborg på underholdningens danmarkskort.
André og Arne har i de kommende måneder både projekter hver for sig og sammen: Aktuelt medvirker Arne i Nyborg Voldspils opsætning af "My Fair Lady", der har premiere den 17. juli, mens André arbejder på højtryk med en ny cd:
- Jeg laver den i samarbejde med produceren og musikeren Bjørn Elkjer, og den består af en række udvalgte sange, som tidligere har været indspillet af Tony Bennett og Bill Evans, fortæller André, som endvidere har et projekt i støbeskeen sammen med sin far.
- Til oktober skal vi lave kabaret med Aage Stentoft-sange. Faktisk er det en opdateret udgave af forestillingen "Kom, som du er", som far lavede på Tornøes Hotel helt tilbage i 1986.
Læs også om Dorthe og Ulla, som har tabt sig næsten 100 kilo til sammen (link fjernet)