Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Den hvide skjorte til uniformen skal lige glattes med strygejernet, håret er allerede bundet i en hestehale - og så på med skoene. De er nydelige, men praktiske, for i løbet af de næste 10-12 timer vil Ane Thoft Mikkelsen gå op imod 15 kilometer. Ikke at det er noget, hun vil tænke så meget over, for hun koncentrerer sig mere om at være smilende, imødekommende og gøre gæsterne glade og tilfredse. Også de af dem, der senere i aften vil stå og svaje fra side til side i baren, selv om havet udenfor er blikstille.
Ane knokler mens pas-
sagerne morer sig
Festlige folk
Den 28-årige pige fra Asaa i Nordjylland er egentlig studerende på universitetet, men for tiden har hun orlov fra sine studier for at arbejde som tjener på færgen mellem Oslo og København. Her op mod jul har hun specielt mange vagter, for det er populært at tage på julecruise i form af en lille sviptur.
- Og det er jo sjovt at være på arbejde blandt folk, der fester. Stemningen smitter, så man bliver i godt humør. Selvfølgelig er det også hårdt. Lige nu er jeg af sted i 20 døgn i træk, så træt? Jo, smiler Ane og ser ikke det mindste uoplagt ud, og godt det samme, for da skibet er stævnet ud af havnen, går der ikke lang tid, før de første gæster melder sig i restaurant Seven Seas.
Gode drikkepenge
På færgen mellem Oslo og København går passagererne til de våde varer. Mange fester igennem og trisser godt klatøjede i land, når der lægges til kaj om morgenen, men for personalet giver det sjældent problemer. Tværtimod - for muntre folk i festligt lag er flinke til at gi' drikkepenge.
Af Anne Kjøge
Læs også:
Vi har havvand i blodet