Anne Louise Hassing - fra enspænder til social

Mandag, 21. februar 2011
af Redaktion
Lidt af en enspænder og meget boglig. Sådan var Anne Louise Hassing som lille. Den nu 43-årige skuespiller er som voksen anderledes udadvendt, og hun er netop nu aktuel i den helt nye biograffilm ”En familie”
Anne Louise spiller en ganske ung bagermester-hustru i den nye, danske film ?En familie?. Foto: Gregers Overvad
Anne Louise spiller en ganske ung bagermester-hustru i den nye, danske film ?En familie?. Foto: Gregers Overvad

Privat

Navn: Anne Louise Hassing
Født: 17. september 1967
Bopæl: Amager
Stilling: Skuespiller
Ægteskabelig status: Gift med musikeren Peter Hellemann
Børn: Mingus, seks år
Barndomsveninden Sophie (den høje af pigerne) og Anne Louise er omkring otte-ni år. De elskede heste - det gør de faktisk stadig

Hvad ønsker du mest i dit liv?
- At dem, jeg elsker, har det godt, min mand og mine børn... Jeg siger børn, fordi jeg regner med at få flere! Jeg vil håbe, at jeg - når jeg bliver gammel - kan tænke tilbage på et liv, jeg har levet fuldt ud. At jeg er gået efter mine drømme.

Hvornår har du sidst grinet?
- Det var i går! Vi havde flere timers grineflip, mens vi optog tv-programmet "Til middag hos" til TV3. Jeg har spist middag sammen med mine kolleger, Trine Gadeberg og Farshad Khol¬ghi samt Pia Kjærsgaard. I går var vi hjemme hos Pia, og vi gri¬nede, så vi var ved at tisse i buk¬serne, og Pias briller duggede.

Hvornår har du sidst grædt?
- Faktisk også i går. For midt i middagsselskabet modtog jeg en sms fra min veninde om, at hun havde født en lille dreng. Jeg fældede ikke en lille tåre - næh, det var det store vandfald.

Hvem har betydet mest for dig?
- Egentlig kunne jeg nævne rigtig mange mennesker. Min bedstefar - og min barndoms¬veninde, Sophie, blev jeg koblet med af vores fælles lærer. Jeg var sådan en lille, boglig pige, og Sophie gik en klasse over mig. Men så fik jeg lov til at springe en klasse over, og vi blev uadskillelige. Og min mand bliver nok ked af det, hvis jeg ikke også nævner ham. Han er mit livs soulmate.

Er du overtroisk?
- Hvis jeg ser en sort kat gå over vejen, spytter jeg over skulderen. Jeg tænker, at jeg lige så godt kan gøre det. Jeg har heller ikke 13 til bords eller sko på bordet. Ud over det er jeg japansk buddhist og tro¬ende, men det er jo noget helt andet. Buddhisme handler om, at alt styres indefra. Overtro er lige modsat.
Har du en yndlingsfilm?
- Jeg er vild med David Lynch's film. Nu kan man jo ikke sige, at en film, man selv er med i, er ens yndlingsfilm, men jeg synes faktisk, at "En familie" er en god film, som jeg glæder mig til at se igen. Den er meget livsbe¬kræftende.
(Filmen er et drama om en berømt bagerfamilie, Rhein¬wald, og Anne Louise spiller rollen som bagerjomfruen, der gifter sig med den patriarkalske bagermester. Danmarkspremi¬ere den 24. februar 2011).

Af: Anne Kjøge


Læs også
Kom med Lisbeth Dahl i hængekøjen

Mød Mathilde Norholt fra "Lykke"

Læs om skuespilleren Ditte Hansen