Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Sejlturen fra Gudhjem til Danmarks østligste punkt, som huser ruinerne af Christian 5.s fæstningsværk fra 1684, går bogstaveligt talt op og ned. Selv i forholdsvis stille vejr har den lille færge sit eget liv, som har fået både voksne og børn til at kigge dybt i de hvide poser, man kan få udleveret på færgen.
Således måtte øens nye skoleleder, Charlotte Buch, også stille sig op i rækken af knap så søstærke sejlere, da hun sammen med sin familie skulle bese familiens nye bolig på øen.
– Jeg ved godt, at jeg risikerer at blive søsyg ... fortæller den 32-årige skoleleder, der ombord måtte dele skæbne med sin lille 6-årige søn Anton. – Men det gode er, at når først man lige overgiver sig, så har man det straks bedre bagefter.
Det ligger ellers ikke til Charlotte at overgive sig. Det skulle da lige være til nye udfordringer, og det må man sige, hun er i færd med lige nu.
– Min mand, Dennis, og jeg har ellers i de seneste otte år haft et rigtig godt liv i Filskov midt i Jylland. Jeg har siden 2009 arbejdet på en lokal skole og været rigtig glad for mit job først som lærer, siden som souschef. Jeg har altid følt, at det var mit sted og min skole. Dennis er bygningskonstruktør og har sin egen tegnestue, Trekantens Tegnestue, og han har fået banket en ganske pæn kundekreds op. Og både Anton og vores datter, Mira på 8 år, havde det fint i skolen, så alt var egentlig godt.
Men en aften, hvor både Charlotte og Dennis sad og arbejdede, skete der noget.
Læs også: Raphaels største ønske var en ven: Det var den bedste fødselsdag nogensinde
– Begge børn var lagt i seng, og jeg sad og surfede lidt på nettet, da jeg pludselig faldt over et job opslag. Christiansø skole søgte ny skoleleder. Pludselig mindedes jeg en oplevelse sidste år, hvor jeg var på øen med mine skoleklasser og blev vist rundt af en lokal. Da jeg spurgte ind til livet herovre, lød alting bare så skønt, og den særlige aften fik jeg et pludseligt indfald.
– Skat, skal jeg søge en stilling som skoleleder på Christiansø? spurgte jeg min mand. Og jeg blev overrasket, da han bare svarede, at det kunne jeg da godt. Dennis er meget spontan i modsætning til mig, og jeg spurgte faktisk kun for sjov.
Men Dennis’ svar fik alligevel Charlotte til at tænke lidt mere seriøst over muligheden.
Tre uger senere blev Charlottes tanker afsløret på en overraskende måde.
– Vi var til noget familiekomsammen, da Dennis pludselig hen over bordet sagde: ”Charlotte har tænkt sig at søge til Christiansø!” Så sad alle dér helt forbløffede – jeg selv inklusive.
Men udmeldingen kom alligevel til at betyde, at Charlotte skred til handling.
På Christiansø er det dog ikke bare lige sådan, at man søger og får en stilling.
– Det er jo Forsvarsministeriet, der ejer øen, og der er ansat en administrator, Jens Peter Kofoed, som ”chef” på øen. Så man skal godkendes af ham i forbindelse med en samtale med de øvrige lærere på skolen, som er Maja, Jakob og Louise.
Charlotte blev dog hurtigt godkendt, og samtalen gik fint.
– De var supersøde og imødekommende, og et par dage senere blev jeg ringet op, at de gerne ville se mig på øen. Vi afsatte børnene den 8. juni hos farfar og sagde, at vi skulle på kæresteweekend. Og så drog vi afsted for at se vores forhåbentlig nye hjem.
Se også: Farvel til dårlig samvittighed: Jeg opgiver drømmen for min søn
På Christiansø blev Charlotte og Dennis taget godt imod.
– Det var ”Havnens Dag”, så her var fest og farver. Ud over møder med skolebestyrelsen og ansættelsesudvalget var vi ude at sejle, til frokost på kroen og ikke mindst til fremvisning af det hus, vi skal bo i.
Skolelederboligen på Christiansø er ligeledes lidt utraditionel.
– I begyndelsen boede her jo soldater, og så blev den lavet til præstegård og skole. I dag er der skole i den ene ende, og i den anden ende skal vi så bo. Så man må sige, at man har kort vej til arbejdet, griner Charlotte.
Dennis er også glad for udsigten til at fortsætte sit firma fra det nye hus.
– Jeg håber, at jeg kan fastholde mine kunder og også skabe nye på Bornholm. Og så skal jeg lige finde ud af, hvordan man kan pendle bedst og billigt, for det bliver nok nødvendigt for mig. Men jeg glæder mig meget til at få mere tid sammen med familien – at spise morgenmad, frokost og aftensmad sammen, det er vi slet ikke vant til.
Læs også: På Christiansø har vi masser af tid til børnene
Eneste lidt triste betingelse for flytningen er, at familien måtte aflevere deres lille hund hos bedsteforældrene.
– På Christiansø må man hverken have hund eller kat, fordi øen er et fuglereservat, men er man en rask, kvik unge, kan man måske fange en måge og gøre den tam, griner Dennis.
Mira synes, hendes far er lidt pjattet.
– Og jeg syntes, min mor måtte have fået en hammer i hovedet, da hun fik den tanke, at vi skulle flytte herover. Men nu kan jeg slet ikke vente, og det har været meget svært at falde i søvn de seneste tre dage, indtil Anton og mig skulle med herover og se det hele.
Charlotte har også haft en del sommerfugle i maven.
– Jeg har ærligt talt stadig rigtig mange sommerfugle i maven. Jeg glæder mig vildt til at møde børnene, der går på skolen, og til at lære traditionerne og menneskene at kende.
Klar til sejlturen tilbage til Gudhjem er familien i hvert fald.
– Heldigvis er vinden løjet af, så vi kan nyde den smukke tur og vænne os lidt til vores nye udfordringer, smiler Charlotte.