Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Barndomsminder har ofte et skær af frydefuld uvirkelighed. Oplevelser har tendens til med tiden at vokse sig endnu bedre, end de egentlig var, og steder huskes som endnu smukkere og mere fantastiske.
Men i Laura Zafnes’ tilfælde holder hvert eneste minde fra hendes barndoms eventyrland fuldstændig stik, hvilket hun i høj grad fik bekræftet, da hun sidste år tog en rask beslutning og rev sin familie op med rode for at plante den midt i sit barndoms paradis.
– Jeg er født og opvokset i Svaneke på Bornholm, men hele min barndom er jeg kommet her på Christiansø i alle sommerferierne, fortæller den 39-årige ”campingmutter”. – Min far havde familie herovre, og han er også kommet her altid. Til sommer har vi faktisk haft familie herovre i 85 år, det var krofolk.
Friheden, trygheden, naturen, menneskene – Laura tænker med glæde tilbage på de skønne dage, der blev tilbragt på den 0,22 km2 lille ø.
– Det var så dejligt, at man kunne løbe og lege uden at tænke på trafik, for her på øen er biler jo forbudt. Og der var også altid en voksen, der havde tid, hvis vi blev sultne eller havde brug for hjælp til et eller andet.
Da Laura i 10. klasse skulle på efterskole på Sjælland, blev hendes far ansat som tømrer på Christiansø, og Lauras forældre flyttede fra Svaneke til den lille ø, hvor de endte med at bo i 18 år.
– Det betød jo, at jeg fortsatte med at komme på øen, hver gang jeg havde ferie, mens jeg tog min pædagogiske uddannelse i Ballerup ved København.
Læs også om Bornholms havnekor, der synger Christiansø-færgen af sted
Det var i Ballerup, Laura mødte sit livs kærlighed.
– En sød klassekammerat havde hevet Claus med til en festival, og det var kærlighed ved første blik, da vi mødtes. Vi blev ret hurtigt enige om at flytte sammen og købte et hus i Borup.
Laura arbejdede i et botilbud for autister, og Claus var butikschef i en købmandsbutik.
– Vi fik tre dejlige unger, Bertram, som i dag er 11 år, og vores tvillinger Liva og Victor, der er 8 år. Vi stortrivedes, alle fem, havde gode job, et dejligt hus, masser af gode venner og vores skønne ferier på Christiansø.
Efter 10 år i Borup blev Claus grundet omlægning opsagt fra sin stilling som butikschef.
– Han skulle finde på noget andet at lave, og en aften over aftensmaden sidste år fortalte han, at han på Facebook havde set et opslag fra ejerne af kroen, købmanden og kiosken på Christiansø, Charlotte og Stig. De søgte en til at stå i butikken i fire måneder fra maj til oktober. Skal vi ikke bare gøre det? spurgte han mig.
Spørgsmålet fik Laura til at måbe.
– Hvad siger du? Sig det lige igen! var min reaktion. Claus sagde, at det bare var for sjov, men jeg kunne høre, at det var løgn. Han mente det!
Allerede dagen efter havde Claus talt med en meget begejstret Charlotte fra Christiansø, og Laura havde fået orlov fra sit job.
– Vi var enige om, at det ville være en fed oplevelse at være her i fire måneder, så både vi og børnene kunne få tid til rigtig at nyde det helt specielle miljø på øen.
Familien blev modtaget godt på øen.
– Det var fantastisk at opleve, at alle modtog os med åbne hjerter, og vi følte meget hurtigt, at det var det helt rigtige, vi havde gjort. I Borup boede vi lidt uden for byen, så vi altid skulle hente og bringe børnene, men her på øen løber de bare ud og ind hos hinanden.
Claus er lige så begejstret som Laura.
– Da jeg mødte Laura, havde jeg aldrig været på øen før, og nu er jeg helt vild med at være her. Da vi kom herover i maj, som er lidt uden for sæsonen, var det imponerende, så godt vi blev modtaget. Allerede første dag, vi kom, havde folk tid til os. Og efter en uge var jeg klar til at gøre vores ophold herovre permanent.
Laura griner.
– Da Claus foreslog, at vi for alvor flyttede hertil, sov jeg ikke i tre nætter. Men jeg kunne jo se, hvor godt børnene havde det, og jeg føler mig også selv hjemme her, så vi talte med Charlotte om, hvorvidt jobbet i butikken kunne blive en fuldtidsstilling. Det kunne det, så efter at være blevet godkendt af Forsvarsministeriet, som jo ejer øen, satte vi vores hus i Borup til salg og lejede en lejlighed herovre.
Mens Claus havde travlt i butikken, sørgede Laura for frokost til børnene, der hver dag kommer hjem i frokostpausen.
– Sidste sommer hjalp jeg også til i kiosken og rundtomkring, hvor folk havde brug for en hånd. I løbet af vinteren blev annoncen om en forpagter af teltpladsen så slået op, og jeg tænkte, at det kunne vi måske også gøre. Claus har jo ikke fuld tid om vinteren, og jeg kunne kombinere arbejdet i kiosken med teltpladsen og min massage, som jeg også laver.
Læs også: Carl har gjort Bornholm på cykel i 25 år
Som tænkt, så gjort, og da sæson 2018 begyndte, stod Laura og Claus klar til at tage imod glade campinggæster.
– Mange af dem er folk, der er kommet her igennem årene, og pladsen er – som en af Danmarks absolut mindste med kun 16 pladser – til at overskue. Claus står for bookninger, og jeg klarer rengøringen.
Vennerne på Sjælland spørger af og til, hvad i alverden Laura og Claus får tiden til at gå med på den lille ø.
– Vi er sammen! Før havde jeg 24-timers vagter, hvor jeg slet ikke så børnene, og Claus havde to timers transport hver dag. Nu er vi aldrig længere væk end to minutter og har i øvrigt fået en masse gode venner i de andre børnefamilier. Om vinteren skiftes vi til at lave noget med børnene, bordtennis i salen, juleværksted, filmaftener og så videre. Vi besøger jo også vores forældre af og til – mine bor nu lidt uden for Svaneke, og Claus’ mor i Ballerup.
Laura og Claus er helt enige om det allerbedste ved at bo på Christiansø.
– Tid til at være sammen med sine børn, tryghed og det enkle liv – og så tanken om, at vores børn får lige så skønne barndomsminder, som jeg selv har!