Danmarks bedste portrætmaler: Jeg er stolt af at være autodidakt

■ – Danmarks bedste portrætmaler 2024 er … Mathilde Olsen!

Kameralinsen rettes mod Mathilde, og i få sekunder står hun helt stille. En fra

publikum råber et højlydt ”yes”, og andre begynder at klappe. Mathilde står stadig stille uden at fortrække en mine. Hun ser sig så omkring, får øje på vennerne og familien, der jubler, og det får hende til at smile.

– Jeg gik lidt i chok. Jeg kan huske, at jeg så over på mine venner og familie, og ud fra deres reak­tion gik det langsomt op for mig, at jeg havde vundet. Det var så surrealistisk. Men det var sjovt senere at se det på tv, fordi jeg kunne mærke, at suget i maven vendte tilbage, siger 31-årige Mathilde Olsen om oplevelsen og succesen i DR-programmet.

Mathilde har altid været glad for at tegne, og hun har altid fundet ro i at udfolde sig kreativt. Allerede som 12-årig tegnede hun sit første portræt.

– Jeg kan huske, at jeg var meget stolt af det, og jeg har endda gemt det, fordi jeg var så glad for det.

Ud fra det kunne man tro, at den unge Mathildes drøm var at blive kunstmaler, men hendes drømme var mere praktiske: Hun ville tegne, og når hun blev stor, ville hun være politibetjent. Den plan ændrede sig dog, da hun som 20-årig flyttede fra Randers til København.

– Jeg er ikke særlig sej på den måde, som man skal være i politiet. Jeg er klart mere følsom. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle stille op med sådanne banditter, som politiet møder, griner Mathilde.

Hun lagde den plan på hylden, og i stedet at søgte hun ind på arkitektuddannelsen, hvor hun fik plads på Kunstakademiet.

Mathilde fandt sig til rette på studiet, hvor hun fik lov til at bruge sine kreative evner. Hun mistede heller ikke interessen for at tegne og male og tog sideløbende forskellige kurser, der forbedrede hendes teknikker. Og over tid brugte hun mere tid på sin hobby, og dét gav hende blod på tanden.

– Jeg oprettede mit firma i 2015 og begyndte at lave mine egne plakater og sælge dem på min hjemmeside.

Hun fik en drømmestart med masser af positiv feedback, og derfor besluttede hun sig for at tage skridtet videre. Hun ville udstille sine værker. For tre år siden brugte hun hver weekend i et helt år på at male portrætter af venner og familie, som gerne ville stå model for hende.

Det blev til en udstilling med 15 portrætter, og nogle af dem kan i dag ses i Mathildes atelier på Nørrebro. De står side om side med Gun-Britt Keller og Jesper Nøddesbo, som Mathilde portrætterede i DR-programmet.

Ikke rigtig kunstmaler

Mathilde så selv med, da ”Danmarks Bedste Portrætmaler” kørte over skærmen første gang i 2018, men hun turde ikke deltage.

– Jeg synes slet ikke, at jeg var god nok. De var alle sammen professionelle, kunstuddannede eller ægte kunstnere. Det var jeg jo ikke. Jeg er arkitekt og autodidakt maler, fortæller Mathilde, der blev noget overrasket, da hendes tidligere chef sidste år sendte hende en besked om, at programmet søgte deltagere.

– Det afviste jeg blankt. Min første tanke var, at jeg ikke skulle på tv og blive til grin.

Men beskeden satte tankerne i gang hos Mathilde. Idéen var måske slet ikke så dårligt som først antaget.

– Jeg havde jo faktisk intet at tabe. Min karriere som arkitekt gik godt, og det var på et godt tidspunkt i mit liv til at springe ud i et nyt projekt. Men jeg skulle spørge min chef om lov.

Mathilde fik et ja, og hun tilmeldte sig. Hun viste sit talent frem, og kort tid efter kom opkaldet. Hun skulle deltage i ”Danmarks bedste portrætmaler 2024”.

Hårdt arbejde

Den første dag som deltager var udfordrende for hende. Optagelserne varede i 12 timer, men der var megen ventetid, og deltagerne havde kun kort tid til at male det første portræt.

– Før programmet havde jeg aldrig malet nogen på fire timer. Den første dag portrætterede jeg Jesper Nøddesbo, og jeg gjorde mit bedste. Men mit hjerte sank, da jeg trådte tilbage og kiggede rundt. De andres malerier var så gode. Lige i det øjeblik troede jeg, at jeg allerede var færdig i konkurrencen, husker Mathilde.

Hun fik dog en chance mere, og i hvert program voksede hun som kunstner. Hun var hende, der malede på glas, og det begejstrede dommerne. De var vilde med hendes evne til at inddrage lys og omgivelser, noget hun havde taget med fra sit job som arkitekt.

Mathilde knoklede, og det betalte sig. Hun kom i semifinalen, hvor hun fik æren af at male tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

– Det var en vild dag. Han er en helt speciel og varm person. Jeg blev rørt over at høre ham fortælle, at hans liv havde været fyldt med lys og mørke. Det var enormt smukt at bevidne. Dét inddrog jeg i mit billede af ham, for det ville jeg fortælle om ham, siger Mathilde og fortsætter:

– Det var et kæmpe skulderklap, at han valgte mit portræt. Jeg kunne se, hvor meget mit billede betød for ham. Det gjorde mig virkelig glad, særligt fordi der var ekstra pres på i semifinalen.

Mod nye højder

Portrættet var adgangsbilletten til finalen, og på dagen vidste hun ikke, hvem hun skulle portrættere. Det viste sig at være skuespilleren Sofie Gråbøl, der satte sig i stolen foran hende, og det gik bedre, end Mathilde havde forventet.

– Jeg gjorde alt det, jeg havde lært undervejs i programmet. Sofie var helt særlig at male.

Der gik to måneder, hvor Mathilde måtte finde sit bedste pokeransigt frem, når talen faldt på hendes deltagelse i konkurrencen. Det var naturligvis hemmeligt, hvem der havde vundet, indtil sidste afsnit blev vist på tv. Det var derfor en lettelse, da den dag oprandt.

Der gik ikke længe, før Mathilde fandt ud af, at den nye titel kan åbne nye døre for hende. Og det har hun indtil videre brugt til sin fordel. Hun vil leve af kunsten, og i april i år sprang hun ud som selvstændig med egen virksomhed.

Nu drømmer hun at samarbejde med en masse forskellige virksomheder, og hun vil også gerne lave store glasinstallationer til kommuner eller skoler. Kunst, som mange kan få glæde af og nyde.

– Jeg er så stolt over, hvad jeg har opnået. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet. I fremtiden ønsker jeg mig et kæmpe atelier, hvor jeg kan få plads til alle mine værker.