De aller første bevkassesvar: Et forsigtigt dyp i havet

Vi har besøgt Puk Elgård i anledning af brevkassens 10 års jubilæum.

Vi havde en kopi af Kære Puk-siderne fra Familie Journal nr. 40 2012 med til interviewet og spurgte, om hun mon ville svare anderledes i dag? Her er kort og godt, hvad hun svarede ...

Hvordan fortæller jeg min datter, at jeg skal dø?

Den fortvivlede mor ved, at hun skal dø af kræft. Hun har en datter på 10 år og aner ikke, hvordan hun skal få det sagt…

Hvad ville du svare læseren i dag?

- Den fortvivlede mor ville have fået præcis samme svar i dag.

Far er blevet så pinlig på sine gamle dage

Kissers far er ved at blive dement. Når hun spiser med ham, taler han højt, bøvser og kan finde på at rejse sig op og slippe en vind. Derfor er Kisser nervøs for, at han skal med til datterens bryllup.

Hvad ville du svare læseren i dag?

- Demens og Alzhei-mer fylder også i dag meget i brevkassen, og jeg har med tiden, bl.a. på grund af læsernes egne gode råd, lært, hvor vigtigt det er at få en udefra til at se og vurdere situationen i et hjem med demens. Jeg er jo hverken læge eller psykolog, så når der er svære emner, der kræver professionel-le, husker jeg folkpå at få ekspert-vurdering. Så mit svar i dag ville være nogenlunde det samme, måske lidt mere uddybende.

Min kæreste svigter alle sine gyldne løfter

Læseren vil gerne have børn med sin kæreste, der dog har trukket i land efter længere tids parforhold. Nu føler hun sig snydt og ved ikke, om hun skal opgive drømmen om en ”rigtig” familie.

Hvad ville du svare læseren i dag?

- Det brev kan jeg huske! Er det virkelig 10 år siden?

- Allerførst må jeg sige, at jeg nu er gået lidt væk fra at opfordre til at skrive lister. Jeg opfordrer i stedet til at rette blikket mod sig selv – og selv tage ansvar. Skal vi ændre vores liv, skal vi begynde med at ændre vores egne mønstre. Og der er ingen tvivl om, at LC i dag ville have fået et mere direkte svar. Mit svar dengang var et forsigtigt dyp i havet. Det var jo første gang.