Deler hjem med en lemur: Joan og Nikolai bor i egen zoo

Der står et billede af en flot gibbonabe på spisebordet hjemme hos Joan Thygesen og hendes søn, Nikolai Ankergren, og i gangen hænger der flere billeder af andre smukke dyr.

Joan og Nikolai er glade for dyr, og det er de også nødt til at være, for de bor midt i Odsherred Rescue Zoo uden for Asnæs.

Det er et dejligt hjem for små 600 dyr og to mennesker, og det er ikke kun deres hjem – det er også hele Joans og Nikolais liv, og selv om det er store ord, er det også meningen med deres liv. Især for Joan, der har været en del af zooen, siden hun og hendes mand, Jørgen, købte den i 1999.

Det er ikke en helt almindelig zoo, for der er også plads til de dyr, der normalt ikke vises frem i en sådan. Det vil sige de dyr, der har været brugt som forsøgsdyr i medicinalindustrien, dyr, der er blevet født med en defekt, eller eksotiske dyr, der kommer ind fra Dyrenes Beskyttelse og fra andre dyreværnsforeninger i hele Europa.

Joan, der kan kalde sig direktøren for det hele, kender hver enkelt beboer, og zooen er blevet hendes livs passion.

– Jørgen og jeg havde eget reklamebureau i København for mange år siden. Han var fotograf, og firmaet gik rigtig fint. Når vi holdt ferie, besøgte vi altid en zoologisk have. Da vi fik vores søn, Nikolai, var han et lille, sart barn, der trivedes bedst, når vi var oppe i vores sommerhus her i Odsherred.

- Vi begyndte at tænke over, hvad der var vigtigt i vores liv, og vi fandt ud af, at det var vores søn og de dyr, vi altid har holdt så meget af. Vi endte med at købe Odsherred Zoo, der var en lille zoo med en kamel, nogle små aber, lamaer og forskellige mindre dyr. Vi flyttede ind i 1999, da Nikolai var 6 år, siger Joan.

Læs også: Susannes puddel holdt hende i live, til redderne kom

Fantastisk barndom

Det blev et fuldstændig andet liv. Der var ikke længere smarte reklamekampagner på programmet, men beskidte gummistøvler og masser af frisk luft. Gode indtægter blev afløst af en masse udgifter, for det er aldrig billigt at holde en dyreflok på kost, men de fortrød ikke valget, og for Nikolai blev det på mange måder en fantastisk barndom.

Det er jo ikke alle, der bor i egen zoologisk have og kan lægge arm med en gibbonabe og tale med en kamel, når man lige har lyst. I hvert fald blev Nikolai lige så dyreglad som sine forældre, men én ting er at holde af dyr, der har det godt, noget andet er at tage sig af de dyr, der har det dårligt.

– Vi er også en Rescue Zoo. Det betyder, at vi tager imod dyr, der har været brugt til dyreforsøg, dyr, der er blevet mishandlet, eller dyr, der ellers ikke ville have overlevet. Carlo, vores ene gibbonabe, har vi selv flasket op, fordi hans mor ikke ville have ham.

- Lemuren Boris er født med en skæv ryg, så derfor kan han ikke springe rundt i højderne. Han er blevet behandlet af en kiropraktor og har fået naturmedicin, og han har i dag et godt liv, siger Joan.

Læs også: Lene hjælper dyr i Krise: Jeg forundres over, hvor meget ondskab der er mod dyr

Jørgen blev syg

– Netop det gode liv er et af de krav, der skal opfyldes, hvis et dyr skal blive hos os. Vi skal kunne give dyret livskvalitet, gøre det smertefrit, og det skal have mulighed for at være sammen med andre artsfæller, fortsætter Joan.

Det mål begyndte Joan og hendes mand at arbejde henimod, da de overtog stedet, og det har krævet mange timers arbejde og mange penge. De fik stor erfaring i avlsarbejde på små truede primater, og de blev anerkendt i den etablerede zoo-verden, men en dag blev Jørgen syg.

Han fik kræft, og efter fem svære år døde han i 2015. Joan var nu direktøren for det hele, stalddrengen, håndværkeren og frem for alt: Det var hende, der skulle skaffe penge til at videreføre deres sted, for der kunne ikke være tale om andet. Joan havde lovet sin mand at fortsætte deres fælles drøm.

Læs også: Trine og mormor har lavet en opskriftsbog sammen

Nikolai flytter hjem igen

I 2015 var Nikolai flyttet hjemmefra. Foruden sin enorme dyreglæde har han også en hjerne, der kører i et lidt hurtigere gear end de fleste andres. Han fik sin første computer, da han var 6, og han underviste andre unge i it, da han var 17. Gymnasiet og universitetet var på en eller anden måde for langsomt for ham, så han gjorde det aldrig færdigt.

Da hans far døde, var han 22 år, ansat som spiludvikler i et stort firma og parat til næste stop, Silicon Valley i USA, hvor de ville kaste guld efter ham på grund af hans evner inden for programmering. Men Nikolai gjorde ikke det, de fleste ville gøre – han sagde sit job op og flyttede hjem igen.

– Min mor skulle ikke stå alene med det hele. Hun har ikke haft ferie i 20 år. Jeg ville hjem og være med til at redde vores fælles livsværk, siger Nikolai.

Derfor arbejder han nu som dyrepasser om dagen, mens han om natten sidder i sit eget studie midt i den zoologiske have. Nikolai har nemlig en plan for stedets fremtid, og det ser ud til, at han er på rette vej.

Nikolai, der vel egentlig er et menneske, der trives bedst, når han er sig selv, er blevet en offentlig person, og han er god til det.

Hver dag sætter han et kamera på sig selv eller en anden dyrepasser og filmer (livestreamer) fra hverdagen med dyrene i mindst seks timer, og det er blevet en kæmpe succes på Twitch, hvor 11.000 mennesker ser reportage fra zoo hver dag.Han er på Facebook, han er på Instagram og YouTube, og han har tusindvis af følgere.

Læs også: Velkommen til dyrenes paradis

Byg selv-zoo

Men det er ikke nok for Nikolai. Han har længe haft en anden drøm: Han vil designe et spil, der kan redde hans zoo – og på sigt også andre gode projekter rundtomkring i verden.

Derfor sidder han nat efter nat og programmerer. Han har sit eget studie, og målet er at skabe et spil for alle – faktisk har han skabt det, men han videreudvikler hele tiden på det, så det kan spilles på alle platforme. Rescue Wars Online hedder det,

I Rescue Wars Online er man en del af et redningshold, som tager på missioner og kæmper mod det onde og redder dyr. Herefter kan man bygge på egen rescue-zoo til de dyr, man redder i spillet. Det unikke er så, at når man bygger en zoo i spillet, hjælper man med at bygge en i virkeligheden og kan følge med live. Jo mere man donerer på livestream for at hjælpe zooen, jo flere ting får man til at bygge sin egen rescue-zoo i spillet.

– Mit spil skal først og fremmest give overskud til vores egen zoo, men bagefter er det meningen, at overskuddet skal gå videre til forskellige nyttige formål verden over, forklarer Nikolai.

Han kom ikke ud i verden – i hvert fald ikke i denne omgang – men det ser ud til, at verden kommer til ham i stedet. Der er stor interesse for hans spil blandt de store firmaer i udlandet. Det er en verden fuld af penge, rigtig mange penge, og hvis Nikolais spil bliver en succes, kan dyrene i hans zoologiske have se frem til rigtig mange nye tiltag.

Joan og Nikolai vil gerne udvide, der skal nye bure til, måske skal mor Joan ligefrem have en ferie, men det vigtigste er den drøm, de arbejder på, begge to: at give dyr et fristed og være med til at sikre dyr bedre liv verden rundt.