Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
– Vores forældre tror ikke, vi kan klare os selv, men det kan vi sagtens, siger Julie Bork,13.
Hun er en af de 15 spejdere i alderen 11-16 år, der i seks dage har været med i ”kolle-ugen”, som de blå spejdere i Giber Å Gruppen kalder børnekollektivet, der afholdes hvert år.
– Det er fedt at være uden forældre og være sammen med sine venner. Vi er frie og gør, hvad vi vil – inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Det er, som om vi er voksne på 18 år, siger en begejstret Victor Sebastian Fredsted, der er 13 år.
Det er torsdag aften. Der er masser af aktivitet og højlydt snakken i munden på hinanden, musik og grinen. Nogle drenge er ved at forberede aftensmad – tacos med nachos og færdiglavet guacamole. Hjemmelavet er for dyrt.
Flere piger tjekker deres telefon eller sidder rundtomkring med computere, og gulvet er fyldt med madrasser. I entréen står en masse sko. De er bandlyst i opholdsrummene. Teenagerne har fundet ud af, at det sviner alt for meget med skoene inde, og da de selv skal gøre rent og holde orden, har de lavet det til en regel, at ingen må have sko på indendørs.
– Pigerne går meget op i at organisere. Vi er mere chill, altså afslappede, forklarer Victor og tilføjer: – Jeg er glad for, at pigerne styrer pengene. Så er jeg fri for at bekymre mig om det.
De unge spejdere har selv lavet alle regler for de seks dage, hvor de bor sammen, og fundet frem til, at de kan leve for 200 kr. hver. Pigerne bruger et computerprogram til at lave budget, så de hver dag ved, hvor mange penge de må bruge på morgenmad, frokost, aftensmad og guf. Og de har med vilje under-budgetteret lidt, så der er penge tilovers.
– Vi bliver meget mere ansvarlige uden voksne og er også blevet bedre til at lave mad og bage kager, mener Julie, der er den pengeansvarlige.
De er allesammen blevet enige om fælles regler for deres kolle-uge og har lavet skemaer for, hvem der står for maden, rydder op og gør rent, samt udvalgt en, der sørger for, at de kommer op om morgenen.
– Jeg har to alarmer. En ringer klokken 6.45, og den anden klokken 6.55, så alle vågner og kommer op og får morgenmad. Der er ingen, som er kommet for sent i skole, fortæller Andrea Vendel på 13 stolt.
– Vi lærer virkelig meget af det, og jeg synes, det giver et godt sammenhold, at vi selv tager ansvar. Vi har det virkelig hyggeligt og lærer nye at kende. Vi bruger meget tid på at spille spil, høre musik og være sammen.
Betingelsen for, at teenagerne kan få lov at være alene, er, at de passer deres skole og fritidsaktiviteter, kommer til tiden og får det hele til at fungere. Hver eftermiddag kommer en spejderleder og ser, om alt er i orden. I dag er det Mads Villesen, 48, som er gruppeleder i Giber Å Gruppe, der kigger forbi.
– Formålet er at opdrage dem til at være selvstændige og tage ansvar. Det er faktisk kernen i spejderbevægelsen at lade dem prøve at gøre tingene selv. Og der er ingen hjælp at hente, hvis de for eksempel ikke får noget at spise, fordi de har glemt at lave mad, eller ikke har sovet, fordi de kom for sent i seng. Det må de selv finde ud af, fortæller han.
Flere af deltagerne har før været på kolle-ugen, og det har lært dem, at det er vigtigt at komme i seng i ordentlig tid. Alle finder en madras at sove på. Dem, der snakker, går i søvne eller endda synger i søvne, kommer ind i et lukket rum. Alle andre ligger i fællesrummet, og de har droppet det der med lagner, fordi det er alt for besværligt. De forsvinder hele tiden.
– Vi begynder at gå i seng omkring 21.30, og klokken 22 skal alle være i seng. Det sørger de sove-ansvarlige, som også slukker lyset, for. Vi har ingen faste pladser, men tager bare en madras og en dyne, og så ligger vi måske og snakker lidt, fortæller Julie, der synes, reglerne fungerer rigtig godt, fordi alle bliver hørt.
– Vi er meget sammen om tingene og har ikke rigtig skændtes – vi er nødt til at blive enige.
Hun bliver bakket op af Andrea:
– Og det bedste er, at der ikke er nogen voksne til at sige, hvad vi skal gøre. Vi gør, hvad der passer os.
Læs også: Kom med på en ægte spejderlejr
De synes selv, det fungerer rigtig godt og har lært meget af at bestemme det hele selv.
– Der kan godt være lidt meget larm her, men vi respekterer vores egne regler og hinanden, ellers bliver der kaos, siger Tobias Wraae Knudsen på 13, som mener, han har lært at klare sig selv, så det bliver nemmere, når han engang flytter hjemmefra.
– Derhjemme er jeg aldrig voksenfri, siger han og fortsætter:
– Vi har rigtig meget vennesnak og er mere åbne, selv om det er lidt irriterende med pigerne. De taler i koder, mener han.
– Ja! siger Victor: – Jeg forstår altså ikke kvinder og deres problemer!
Begge drenge fniser og tjatter til hinanden.
– Du ved, vi er drenge, så vi kan godt lide at slås lidt, forklarer Tobias og langer ud efter Victor, der ryster på hovedet og ser forurettet ud.
– Der var en hel dag, hvor du slog ud efter mig hele tiden!
Begge drenge griner. I baggrunden har aftensmaden givet spejderne energi, så de slås i bunker med madrasser og lægger sig oven på hinanden i tykke lagkagelag, fniser og gør det, piger og drenge gør: leger, kommer lidt tættere på hinanden og har det sjovt.
Da de har leget færdig i madrasserne, går de videre til næste punkt på programmet. De har flottet sig og brugt en stor del af deres budget på at gøre denne aften både lækker og oplysende og lavet en quiz og bagedyst. Der er gået 438 kr. til ingredienser til otte forskellige kager, som skal bedømmes og spises.
- Ejjj, har vi brugt så mange penge? udbryder den pengeansvarlige Julie.
Men ærgrelsen forsvinder hurtigt, da hun bliver angrebet af en af drengene med endnu en madras. Den vilde leg fortsætter åbenbart lidt endnu, så vi lister stille af og overlader de unge til sig selv og endnu en voksenfri aften.