Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Tekst: Arne Døssing
Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne
Vi elsker dig Fur, dine bakker og dale
din smilende strand, og dit stejleste land,
mod syd du dig flader, i nord du dig rejser
mod havet et bolværk, du stolt holder stand.
Her søger vi hvile fra hverdagens møje,
her finder vi helse, her finder vi ro,
alt det som vi ellers til daglig må døje,
det svinder jo bort, her kan freden just gro.
Og tænk så engang du har gået på vulkaner,
du må vist engang have været lidt varm,
millioner af år siden nu er henrundne,
i moler man asken kun ser som en tarm.
Dit folk, de er stolte og vejrbidt af vinden,
de kigger os an, før de fælder en dom,
men tør de først op, er vi venner for livet,
de kender "djær" folk og hvem de "tøkker" om.
Vi elsker dig Fur, her når aftnen sig sænker,
når solen går ned i et luende bål, et rødmende skær,
mens til Mors den sig skænker,
forsvinder mens natten så lunt falder på.
Rejs blot ud i verden og se andres færden,
se svulmende floder og bjerge med sne,
tilbage du vender med minder så skønne,
men Fur må vi atter igen dog snart se
Indsendt af flere Fur-boere
Se også:
Sange fra de danske øer