Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Anne kunne mærke, at hendes mand Per, var oprigtig glad, da han ringede hjem, efter at have været til ansættelsessamtale på sygehuset i Hobro.
– Kollegerne er utroligt søde og rare. Og så er området meget, meget smukt. Jeg tror, du vil elske det.
Hun var sygeplejerske på amtssygehuset i Gentofte, hvor Per Markers var læge. Næste trin i hans karriere var en stilling som overlæge. Den stilling blev han tilbudt i Hobro.
– Vi var meget glade for vores arbejde. Havde gode kolleger og en god arbejdsplads. Men, siger Anne, 62, og Per Markers, 65, hverdagen kunne godt blive lidt stresset.
– Derfor talte vi meget om at rykke teltpælene op, sige hovedstadsområdet farvel og bosætte os i det jyske. Vi var enige om, at det kunne være sjovt og udfordrende at prøve noget helt nyt, siger Anne.
Ægteparret gik på jagt efter det helt rigtige sted at bo, og det fandt de på Bramslev Bakker udenfor Hobro – tæt på fjorden og masser af natur.
Til ejendommen hører over ni hektar jord, så derfor tog de på landbrugsskole, hvor Per bl.a. lærte om markarbejde, mens Annes interesse faldt på får.
– Det var området med masser af natur, vi faldt for. Og vi besluttede meget hurtigt, at vi ville bygge et nyt hus. Det gamle stuehus med stald og lade skulle renoveres og bygges om til mit nye, kreative liv, fortæller Anne.
Hun havde besluttet, at hun ville arbejde med får og uld og bl.a. havde overtaget forretningen ”Naturlig Beklædning” fra Ruth Dam fra Brædstrup.
Per og Anne er enige om, at det store skridt, de tog, da de flyttede fra København til den jyske natur, er noget af det bedste, de har gjort.
– Det giver meget stor frihed at bo på landet og der er altid et eller andet, man kan tage fat på. Børnene har elsket at vokse op med dyr og masser af plads.
- Derfor er vores råd til andre, der længes efter et mere frit liv: Spring ud i det! Man kan jo altid flytte tilbage til byen, tilføjer de og ler. For det kommer nok aldrig til at ske.