Kære Puk
Min mand går lange ture med en anden kvinde
Cocos menneskemor, Anne Mette Claville, var dybt taknemmelig, da den godmodige amerikanske bulldog, Enzo, kunne bruges som bloddonor. Det har reddet familiens øjesten, som kun er fire år gammel.
COCOS LIDELSE
Coco lider af immunmedieret hemlytisk anæmi. Det er en alvorlig sygdom, hvor de røde blodlegemer bliver nedbrudt, fordi immunsystemet fejlagtigt går til angreb.
Pavestolt over unik hund
For at donere blod, skal en hund kunne sidde stille i op til et kvarter med en kanyle i halsen uden bedøvelse. Derudover skal hunden veje over 25 kilo og være komplet sygdomsfri. Derfor er Enzos ejer, Lene Duch, rettelig pavestolt over sin unikke hund.
- Jeg er rigtig stolt af Enzo. Over at han kan hjælpe med at redde Coco. Og at han bare finder sig i alt det her på dyrehospitalet, siger Lene. - Selvfølgelig tror jeg ikke, at han ved hvor stor betydning, hans indsats har. Meeeen man ved nu aldrig, fortsætter hun og giver Enzo et kram.
Komplet upåvirket
To dyrlæger og en veterinærsygeplejerske er med, når Enzo får tappet sit blod. Selvom han får tappet op til en halv liter, påvirker det ham ikke.
- Når jeg henter ham, får han en stor portion mad med hjem for at komme sig. Men han er hverken træt eller udmattet. Han vil bare gerne ud at lege med kattene. Han er komplet upåvirket fysisk af at være donor, fortæller Lene.
Brugte 20.000 kr.
Anne Mette har brugt ca. 20.000 kroner på Cocos behandlinger, og det har været alle pengene værd.
- Når man elsker en hund og ved, at den kan få det bedre, så er min familie og jeg villige til at gøre alt. Hendes liv skulle reddes, og dér trådte Enzo til som redningsmanden, siger hun, og Lene er helt enig.
- Jeg har virkelig følt med Anne Mette, og heldigvis er det jo endt positivt. Det håber jeg også vil ske for min Enzo, hvis han en dag skulle komme i samme ulykkelige situation som Coco, siger hun.
Af Lisbeth Kirstine Cedray
Læs også: