Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Misse og Carsten Jensen føler sig forfulgt af spøgelser, som er ved at drive dem til vanvid. De mener også, at spøgeriet er årsagen til, at ulykkerne nærmest står i kø for at ramme dem. Familie Journal har derfor fået den kendte clairvoyant og healer Steen Kofoed til at aflægge dem et besøg.
GANG I DEBATTEN
• Har du selv mødt spøgelser?
• Eller tror du slet ikke, de findes?
• Fortæl om dine egne oplevelser
Ren ulyksalighed
Siden de flyttede ind i villaen i Randers for seks år siden, har Misse gennemgået ikke færre end 13 operationer. Carsten blev fyret for nogle måneder siden efter 23 år på sin arbejdsplads og deres 18-årige søn kom alvorligt til skade ved en trafikulykke sidste år.
- Al elektronik i huset går hele tiden i stykker, selv om det er nye og dyre mærker, fortæller Carsten. - Jeg føler hele tiden, at nogen iagttager mig. Vi vågner tit ved bankelyde, og nogle gange breder der sig en stærkt ubehagelig lugt i huset. Især i trappegangen, sukker Misse.
Misses reaktion
Misse og Carsten er lettede. - Jamen, det har virkelig også været specielt, og jeg er Steen dybt taknemlig, siger Misse. - Vi glæder os også meget til at begynde på det, han har fortalt, vi skal arbejde sammen om.
Ufarlige spøgelser
- Nu vil jeg gå rundt og sanse og mærke hele huset efter. Bagefter fjerner jeg det, lover Steen Kofoed. Han går fra rum til rum og spørger: - Er her nogen? Lytter tilsyneladende og udbryder med ét: - Det er godt. Jeg er kommet for at hjælpe jer, I skal ikke være bange.
- I har tre spøgelser her, fortæller han Misse og Carsten. - Men det er ikke dem, som er skyld i alle de ulykker, der er overgået jer, fortsætter han. - Allerede da jeg kom hertil, mærkede jeg helt ude ved hækken, at der hviler en tung sorg over jeres hus.
Knæk den dårlige kruve
Steen Kofoed lover at forsøge at hjælpe dem af med den smerte, der er ved at bryde dem ned. - Glem alt om spøgelser et øjeblik, for det er smerten, som først og fremmest skal tages fra jer. Begynd med at holde om hinanden i hverdagen, gå ture sammen, græd, grin og kys. Og gør i det hele taget noget for at få knækket den dårlige kurve.
Herefter sætter Steen Kofoed sig med lukkede øjne og følger spøgelserne væk. - Jeg fulgte dem på vej mod et meget kærligt lys og slap dem først, da jeg så, at de selv kunne fortsætte, forsikrer han.
Af Erik Pedersen
Familie Journal udlodder:
Vind et eksemplar af Steen Kofoeds bog Manual for sjælen
Læs også:
Spøgelser går også på værtshus