Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Hun kæmper for svage børn
Mandag, 11. april 2011
af Redaktion
Formanden for Børnerådet, cand. polit. Lisbeth Zornig Andersen, har haft, hvad hun selv kalder for en skod-barndom. I dag tager hun hånd om samfundets svageste
Jeg ville aldrig lade mine børn komme i en familie, som dén jeg selv voksede op i, siger Lisbeth Zornig Andersen her omgivet af sin egen flok på fem; fra oven Asbjørn, Freja, Ida, Tea og Magnus. Foto: Birger Vogelius og Torkel Dyrting
- Jeg oplevede alle de ting, som et barn ikke skal opleve under sin opvækst. Min fordrukne mor fik så mange tæsk af min lige så fordrukne stedfar, at jeg tit ikke vidste, om hun overlevede, eller om vi skulle dø begge to.
Den 43-årige cand. polit. og formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, har selv på krop og i sind mærket, hvor meget det betyder, når voksne giver mæle til børn på samfundets bund.
Brød den sociale arv
I modsætning til Lisbeths tre brødre, der alle endte som mis¬brugere - den yngste begik selv¬mord - så havde hun det held at møde handlekraftige mennesker. Bl.a. boede hun et års tid hos sin gymnastiklærerinde, Grethe, men hun kom tilbage til moderen, som behøvede sit børnetilskud.
Men så griber fremmede endnu engang afgørende ind i den unge piges liv. I nabohuset bor Lisbeths geografilærer Holst og hans kone, og de inviterer hende hver dag til varm kakao og franskbrødsmad.
Bad selv om at blive fjernet
- Det var hos dem, at frøet til mit voksenliv blev lagt, for jeg havde aldrig siddet ved et spisebord før. En dag gav Holst mig et telefonnummer til kommunen og opfordrede mig til at søge hjælp. Lisbeth var 12 år, da hun ringede og bad om at blive fjernet hjemmefra.
Hun tilbragte herefter et år på børnehjem, og fra hun var 13 til 17 år boede hun på Hylleholt Husgerningsskole. Derefter tog hun studentereksamen på Haslev Gymnasium, og bagefter læste hun til cand. polit.
Børn bliver tabere
Mod alle odds er Lisbeth havnet på samfundets solside. Lige nu er det hendes mærkesag som børnerådsformand at kæmpe for oprettelsen af en børneom¬budsmands-funktion
- For tiden bliver rigtig mange børn i gode plejefamilier sendt tilbage til forældrene eller på hjemlige institutioner af sparehensyn. Samtidig siger lokalpolitikere landet over, at de er blevet dygtigere på området, for nu anbringer de færre børn. Men i virkeligheden gør de bare en masse børn til tabere, for det svarer til, at man vil ned¬bringe antallet af trafikforseelser ved at sende færre betjente på gaden.
Af: Erik Pedersen
Læs mere
Få mere at vide om Børnerådet her
