Jane kæmper mod madspild: Der er et liv efter datomærkningen

Da vi besøger Jane Hurup i Aalborg, har hun allerede besluttet, hvad hun skal have at spise samme aften. Dagen før har hun nemlig købt en pastaret i den Wefood-butik, hvor hun selv har arbejdet som frivillig siden september 2021, og hvor hun tillige er butikschef.

– I går var vi netop nået til den dato i kalenderen, som stod angivet med ordene ”Bedst før” på emballagen. Pakkens indhold rækker til to middage til en enlig kvinde som mig, så jeg har aftensmad til i dag og i morgen her, fortæller 70-årige Jane.

I 2019 gik hun på pension efter et langt arbejdsliv først i Toldvæsenet og siden som rådgiver og underviser i et revisionsfirma.

– Ud over, at jeg lige skulle sunde mig oven på den skilsmisse, jeg havde været igennem to år tidligere, vidste jeg, at jeg ville bruge noget af min fritid på frivilligt arbejde. Mit første valg faldt på Mødrehjælpen, hvilket i og for sig var et spændende sted at være. Men så lukkede coronaen alting ned, og det førte blandt andet til, at den afdeling, jeg arbejdede i, lukkede, siger hun.

Men der var nye muligheder i horisonten. I lokalavisen havde Jane set, at Folkekirkens Nødhjælp havde åbnet et Wefood-supermarked i Aalborg. Wefood-butikkerne sælger overskudsvarer, som ellers ville havne i en affaldscontainer, men som absolut ingenting fejler.

– Det er en tankegang, der passer som fod i hose til mine holdninger, så butikken var et godt bud på noget, jeg kunne bruge en del af min fritid på. Allerede på butikkens officielle åbningsdag var jeg en tur forbi for at kigge.

Jane har haft en opvækst, hvor mad blev brugt rub og stub.

– Mine forældre havde et husmandssted uden for Aalborg. Her gik intet til spilde. Selv æggeskaller, kartoffelskræller og andet køkkenaffald røg ud til hønsene. Og madrester fra middagsbordet havnede også i dyrenes trug. Grise spiser stort set alt. Vi havde også en stor frugthave, og den frugt, der faldt på jorden, blev spist af fårene, husker hun.

Bedst før og efter

Tanken bag landets seks Wefood-butikker – tre i København og tre i det jyske – er at mindske madspild samtidig med, at overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt om i verden. Pengene er ikke øremærket til bestemte formål, men bruges der, hvor behovet er stort som følge af krig og lignende.

– Og så er priserne rimelige, så vi er oppe på hele tre gode ting på en gang, siger Jane.

Ofte er det småting, der afgør, om en vare havner hos Wefood.

– Når det handler om mad fra Salling Group, som er en af vores store donorer, spiller udløbsdatoen meget sjældent ind. Ofte er det simpelthen emballagen, der er beskadiget. Kassen kan for eksempel have fået et tryk. Vi har også været ude for, at en ølflaske er gået i stykker, og indholdet er løbet ud over de resterende øl i kassen. Supermarkederne har ikke ressourcer til at rengøre dem, og dermed havner de hos os. Så vasker vi dem og stiller dem på hylderne.

Med hensyn til holdbarhedsdatoer påpeger Jane, at der faktisk findes tre forskellige måder at angive dem på.

– Når der står ”Sidste anvendelsesdato” på emballagen, og datoen er overskredet, skal man ikke åbne eller spise maden. Sådan en vare må vi i øvrigt heller ikke sælge i Wefood. Helt anderledes er det med formuleringerne ”Bedst før” og ”Mindst holdbar til”. Her må vi gerne sælge varer, der er ”for gamle” i forhold til mærkningen, men butikkens kvalitetsteam af medarbejdere skal løbende teste de pågældende varer og sikre sig, at kvaliteten er i orden, fortæller hun.

Rejsen til Cambodja

I samme forbindelse videregiver hun nogle gode råd, som alle kan bruge, hvis de ønsker at begrænse madspildet i deres hjemlige husholdning.

– Man kan roligt regne med, at mælk og mælkeprodukter altid er i orden i mindst en uge efter den dato, der står på kartonen. Det samme gælder, når vi taler uåbnede pakker med pålæg. Og en masse af de madvarer, der købes på glas eller dåse, er præcis lige så gode, selv om de er gået et halvt til et helt år over ”Bedst før”-datoen. Det gælder også for øl og sodavand. En bekendt, der tidligere arbejdede på et stort bryggeri, har i øvrigt fortalt mig, at der pågår et stort lobbyarbejde fra bryggeriernes side for at få ”Bedst før”-datoen sat så tidligt som muligt. Det gavner selvfølgelig salget af drikkevarer, men er hverken godt for madspildet eller forbrugeren.

En anden god regel at leve efter er, at man kort og godt undgår at smide madrester ud.

– Er man en travl børnefamilie, kan det godt betale sig at lave mad til et par dage ad gangen. Mange oplever så, at den mængde, der bliver til overs efter middagen, ikke rækker til en hel familie dagen efter. Og måske er det fristende simpelthen at smide resten ud og finde på noget helt nyt til dagen efter. Men at gemme maden og supplere den med noget andet dagen efter er ikke bare det bedste for miljøet, men også det nemmeste.

Janes børn – Marianne, Karsten og Stine på henholdsvis 46, 42 og 37 år – har alle skabt deres egne børnefamilier, men ingen af dem har så skarpt et blik for madspild som deres mor.

– De er vokset op i overflod på et tidspunkt, hvor der ikke var særlig fokus på den slags, så jeg har da indimellem måttet høre for, at datoen på mayonnaisen i mit køleskab var overskredet. Men de er blevet bedre til det med tiden. I dag er de fleste jo bevidste om, at det er til gavn for klimaet at begrænse madspild.

Sidste år var Jane så heldig at være blandt de to frivillige, der kom en uge til Cambodja med Folkekirkens Nødhjælp.

–– Jeg havde lavet en ansøgning på video, og den blev jeg valgt på. Formålet med rejsen var at sætte fokus på madspild op til den årlige madspildsdag i september. Og vi kan helt sikkert lære meget af cambodjanerne, når det handler om at bruge alting rub og stub. Vi så også nogle af de projekter, hvor Folkekirkens Nødhjælp giver dem undervisning og hjælp til at forbedre deres egne processer. Men skal vi gøre noget seriøst ved madspildet, skal vi tilbage til tankegangen fra dengang, hvor det ikke primært var industrien, der forarbejdede vores madvarer. På verdensplan er det en tredjedel af al madproduktion, der går til spilde. Vi taler altså om massive mængder, der ville kunne brødføde mange munde, filosoferer Jane Hurup.