Jeg er ikke syg - bare skaldet

Isabelle tænker over det dagligt. Skal hun f.eks. til et kundemøde, vælger hun ofte at binde et smukt tørklæde om hovedet eller tage en kasket på, for så ved hun, at hun tiltrækker færre blikke, og skal hun svare på spørgsmålet, om hun håber at få det tilbage, så erkender hun, at dét kunne hun rigtig godt tænke sig.

Læs også: Pernille tabte sit hår

Voldsom stressreaktion

42-årige Isabelle Hjorth mistede sit lange tykke hår for 15 år siden. Tot for tot. Det begyndte under hendes graviditet, men på det tidspunkt befandt hun sig et sted i livet, hvor hun knap nok lagde mærke til det. Hun arbejdede som scenograf på en stor forestilling på Fyn og bosat på Sjælland gav det lange køreture. Dertil var forholdet til barnets far præget af konflikter, så den kernefamilie, hun så meget higede efter, vaklede faretruende. At håret røg af, var nærmest det mindste problem, bildte hun sig ind. I virkeligheden var det et tegn på en voldsom stressreaktion, der første ramte hende for alvor, da hun med et barn på armen blev forladt af kæresten.

For det var først, da hun stod helt alene i et hus i Sverige med ansvaret for sin lille datter på et år og med en kæmpegæld, at hun følte, at hun kunne trække vejret igen. Hun havde så længe ignoreret, at hun ikke havde det godt, men havde i stedet fokuseret på alt omkring hende, at nu, hvor der var stille, begyndte hendes krop at reagere. Hun lagde mærke til hårlokkerne, der lå tilbage på hovedpuden, når hun stod op om morgenen, og hun så risten i badeværelset, der var fyldt med hår, når hun havde taget bad. Men mest af alt så hun de bare pletter på sit hoved, når hun kiggede sig i spejlet.

Læs også: Ditte lider af pletskaldethed

Fjernede alt sit hår

Hun gik ikke til lægen med det, og det var heller ikke noget, hun talte med sin familie og venner om. Hun tabte sit hår, men eftersom hun også som teenager havde tabt noget af sit hår, der var kommet ret hurtigt tilbage efter behandlinger på en hudklinik, forventede hun, at det samme ville ske nu.

Det gjorde det bare ikke. Den pagefrisure hun selv havde klippet, blev kortere og tyndere i løbet af et par måneder og gjorde det praktisk talt umuligt at skjule pletterne rundt om på hovedet. Hun tog derfor en rask beslutning. Med en hue på hovedet gik hun i supermarkedet, købte en barbermaskine, tog hjem og gik direkte ud på badeværelset og fjernede alt håret – en gang for alle.

For hver tot, der ramte gulvet, faldt også en sten fra Isabelles hjerte. Hele livet havde hun forsøgt at passe ind i kasser og forestillinger om, hvordan det ”rigtige” liv burde leves, og hver gang hun var mislykket med at proppe sig selv ind i en de kasser, havde det lagret sig, så hun knap nok kunne mærke sig selv.

Der i badeværelset, hvor den nøgne isse synede frem, blev det tydeligt for hende, at hun var nødt til at vælge sig selv.

– Jeg har altid forsøgt at være perfekt og at handle mig til følelsen af at være værdifuld og elsket – fordi jeg troede, det ville gøre mig lykkelig. Som barn oplevede jeg at få anerkendelse for dét, jeg gjorde, og ikke for den jeg var. Jeg lærte at passe ind, samtidig med at jeg ikke ville. Derfor var jeg i en konstant indre, og nogle gange også ydre kamp, når jeg råbte op, fordi jeg ikke ville være, de voksne syntes, jeg skulle være. Det havde jeg taget med mig som voksen, siger Isabelle.

Læs også: Efterskole med fokus på selvværd

Fiasko med hvidløg

Hun er vokset op på Sydfyn med forældre, der blev skilt, da hun var helt lille. Teenageårene husker hun som ”svære” og en følelse af aldrig rigtig at passe ind i provinsen, og hun var da også kun lige fyldt 18 år, da hun strøg til Portugal for at gå på kunstskole. Målet var at blive optaget på uddannelsen til scenograf – og det blev hun som yngste elev to år senere. Hen mod slutningen af uddannelsen syntes hun dog alligevel ikke helt, at det var det, hun drømte om, og rejste til Indien for at dyrke yoga og meditere. Hun kom først hjem halvandet år senere, og her mødte hun sit barns far.

– Jeg blev gravid efter en måned, og så skulle det være hele familiepakken, og jeg gik benhårdt efter den. Men da det så heller ikke lykkedes, var det jo en enorm skuffelse for mig. Jeg var blevet en anden og ikke længere hende, jeg ville være. Jeg havde så længe overskredet mine egne grænser og ikke lyttet til min intuition og fulgt mit hjerte. Det blev meget klart for mig, da jeg stod tilbage uden et eneste hår på hovedet. Det var en befrielse, og jeg kan huske, at jeg tænkte; Nå, der er du …

Den dag på badeværelset betød et stort skifte i Isabelles liv. Hendes mor skaffede Isabelle og hendes datter en lejlighed i København, og selv om det tog nogle år for Isabelle at finde fodfæstet igen, fandt hun sig selv. Men håret kom ikke tilbage.

Hun har ellers forsøgt det meste for at få til at gro. Alt fra alternative behandlinger til kostændringer, medicin og cremer.

– På et tidspunkt forsøgte jeg med at smøre en creme med hvidløg på min hovedbund flere dage i træk. Det sved så meget og gav forbrændinger, fortæller hun grinende.

For det kan hun i dag. Grine af det. Hun har for længst accepteret, at hun ikke kan styre, om håret kommer tilbage. Derimod kan hun styre, hvordan hun vil leve, hvem hun vil være, og i hvilken retning hun vil gå.

Ny retning

Og det er i hvert fald ikke med paryk. Det besluttede hun sig ret hurtigt for, selv om nogle spurgte undrende, hvorfor hun dog ikke købte sådan en, eller fremmede kiggede på hende med medlidenhed, fordi de helt sikkert har troet, at hun var en alvorligt syg småbarnsmor.

– Det var jeg ligeglad med. Jeg var færdig med at gøre noget, fordi andre syntes, at jeg skulle eller for at passe ind. Efter bruddet med min datters far besluttede jeg mig for aldrig mere at forsøge at være noget, jeg ikke er. At stoppe med at søge lykken gennem andre eller ydre omstændigheder. Jeg opdagede, at følelsen af lykke og tilfredshed kom, når jeg var tro mod min indre stemme, forklarer hun.

For fem-seks år siden fandt hun på tage billeder af sig selv og skrive små budskaber til. Hun lagde dem på Facebook og siden Instagram, hvor hun fik mange positive tilbagemeldinger. Budskaberne handlede om, at man skal stå ved den, man er og elske sig selv.

I dag har hun skabt sin egen karriere ved at være 100 procent tro mod den filosofi. Hun har skabt sin egen forretning, hvor hun tilbyder virksomheder og brands hjælp til at være den, de gerne vil være og leve det liv, de gerne vil. Metoden er rådgivning, visuelle strategier og fotosessions.

– Det var skræmmende i begyndelsen, fordi jeg ikke vidste, hvordan det ville blive modtaget. Men jeg ville heller ikke igen være optaget af, hvad andre synes, så jeg valgte at gøre det ogopdagede, at det nærmest var healende for mig. Jeg tror på, at den mest direkte og effektive vej til et liv med stor glæde og balance er at SKRUE OP for sig selv. At være tro mod den, man er og det, man har lyst til at være. Jeg er meget bevidst om, at hårtabet ikke skal styre mit liv. Jeg er jo ikke syg. Jeg er bare skaldet.