Jon Lange forestillede sig ikke, han skulle lave musicals

Musicalen "Chess" med musik af ABBA-ikonerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus og forfattet af Tim Rice er tilbage i Danmark i ny pragtopsætning på Det Ny Teater i København. Den foregår under et skakmesterskab i skyggen af den kolde krig, hvor Frederick Trumper fra USA møder russeren Anatoly Sergievsky, og spændingerne øges, da Fredericks sekundant, Florence Vassy, forelsker sig i Anatoly. De tre spilles af Anders Gjersing, Thomas Høj Falkenberg og Xenia Lach-Nielsen, mens Jon Lange er den skumle Walter de Courcey.

Hvilken betydning har Walter for historien i ”Chess”?

– Det sjove er, at han oprindelig slet ikke var med. Musikken blev udgivet på plade i 1984, og på coveret kunne man læse et kort handlingsreferat. Først to år senere blev den overført til scenen, og gennem årene har Walter kun været med i nogle af versionerne og er ikke blevet skildret på helt samme måde hver gang. I vores udgave er han amerikaner og fungerer i begyndelsen som manager og rådgiver for skakmesteren Frederick Trumper. I 2. akt har han indtaget en ny position og er blevet en slags dukkefører, der manipulerer med fortællingens personer for egen vindings skyld. Der er noget fatalt over hans person, og om man kæmper imod eller ej, bliver man stadig et offer for hans spil.

Hvordan gik det til, at du blev et stort navn på musicalscenen?

– Jeg forestillede mig egentlig ikke, at jeg skulle lave musicals, for jeg er ikke primært sanger. Men i 2022 blev jeg tilbudt rollen som Higgins i ”My Fair Lady” på Jysk Musikteater. Rollen er udformet sådan, at jeg ville kunne slippe afsted med at tale hen over partituret, men jeg greb udfordringen og gik i gang med at øve mig og tage sangundervisning. Det gik godt, og siden har jeg fået det ene musicaljob efter det andet. Dermed har jeg fået et ekstra ben at stå på, og det er jeg som skuespiller og freelancer dybt taknemmelig for.

Hvad er det bedste ved at medvirke i musicals?

– Det er en meget ærlig udtryksform. Og når man holder stemmen i form, og forestillingen i øvrigt er godt skruet sammen, har man reelt et vindue til sjælen. Musik kan af og til formidle følelser, som ingen andre virkemidler kan gøre det. Selv bliver jeg altid rørt over god musik. Og i ”Chess” er der rigtig meget af den. Under prøveforløbet har jeg jævnligt været overrumplet over, at jeg rent faktisk får penge for at være med!

Hvem inspirerer dig?

– Det er dybt inspirerende at møde kolleger, der på én gang formår at være arbejdsheste og ordentlige mennesker. Teater er en slags ekstremsport, hvor alting skal gå op på meget kort tid. Og det kan kun lade sig gøre, når man har respekt for hinanden. Det er befriende at vide, at mine kolleger og jeg har hinandens ryg, når det går løs. Hvis vi bevæger os væk fra mit eget fag, lader jeg mig også inspirere af folk, der er i stand til at træffe svære beslutninger og samtidig bevare menneskeligheden. Verdens ”Obama’er”, kunne man samlet set kalde dem.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Det var en seksstjernet oplevelse, da jeg var med i musicalen ”The Last Ship”, og ophavsmanden Sting en dag stak hovedet forbi. Han havde hørt, at det var lykkedes os at skabe en god version af værket, som er inspireret af hans egen opvækst. På et tidspunkt blev hele holdet kaldt sammen, og vi blev bedt om at sætte os på forreste række. Sting sad på scenen og spillede en af forestillingens sange. Hans ord fyldte lokalet, og fra første øjeblik var det tydeligt, at han var en verdensstjerne. Om aftenen efter forestillingen kom han på scenen som en overraskelse og sang nummeret igen med hele skuespillerholdet som kor.