Jonas var en fighter fra dag et

Søndag, 10. juli 2016

Caroline Wigdal

Jonas Zaunbrechers fik hjertestop ved fødslen, og hans chancer for at overleve var meget små. Men den lille fyr ville ikke give op.

Da Jonas blev født, manglede han omkring tre centimeter af sit spiserør. Desuden blev han født med hul i hjertet, manglede noget af endetarmen og havde ingen endetarmsåbning. - Lægerne opfordrede os til at få vores dreng døbt, da de ikke var sikre på, at han ville overleve, fortæller Mette Zaunbrecher, 44, der arbejder som sekretær. Med ambulancen var også hendes mand, Tony, 51, der er portner. Familien tæller også Daniel, 23, fra Tonys første ægteskab.

Forældre i chok

Forældrene var i chok, da de nåede sygehuset om natten og blev modtaget af en præst. Inden barnet kom på operationsbordet, blev han døbt Jonas.

– Med sine 2.000 gram og 50 centimeter – og rigtig meget hår – lignede han nærmest en stor fugleunge. Vi var meget bange for at miste ham, men på den anden side havde vi også en stærk tro på, at det nok skulle gå.

– Vi kunne føle, at Jonas ville kæmpe. Og det beviste han. Han var en fighter fra dag ét, siger Mette.

Læs også om Nalina, der er født med Sticklers syndrom

Mobbet i skolen

I dag er Jonas 19 år. Livet har været fyldt med op og nedture. Især mange nedture og hårde kampe. – Jeg blev voldsomt mobbet på den privatskole, hvor jeg gik. Og det var både af børn og lærere. Jeg sagde ikke noget hjemme, og når mine forældre spurgte til mig i skolen, så virkede alt fint.

– Jeg holdt alle disse problemer for mig selv. Mine forældre havde været nok igennem, siger Jonas.

En dag var bægret så fyldt med indestængte aggressioner, at det kammede over for Jonas. Han kunne simpelthen ikke klare det psykiske pres mere.

”Det kan være lige meget alt sammen. Jeg tager livet af mig! Der er ingen, der kan lide mig!”, skreg den lille dreng. Det blev en meget klar øjenåbner for forældrene. Pludselig væltede skeletterne ud af skabet.

Jonas skiftede til en mindre skole – Skibet Skole – hvor han fik utrolig god støtte og hjælp. Det samme skete senere på Petersmindeskolen. Og det gik hurtigt fremad, da han kom på efterskole i Brejning.

Tag med Familie Journal på Hærvejen

Tager kampen op

Mette og Tony fortæller, at Jonas havde mange autistiske træk, men at han aldrig har fået stillet diagnosen.

– Og jeg indrømmer da også, at jeg gjorde mig mange tanker om, hvordan Jonas’ fremtid skulle forme sig. Hvordan han ville komme videre i sit liv.

Men også her tog Jonas kampen op. Han ville have et meningsfyldt liv og lære noget. Han kom på Vejle Tekniske Gymnasium og er netop blevet HTX-student.

– Jeg har det bedst, når jeg har kontrol over mit liv. Derfor drikker jeg for eksempel hverken øl eller vin. Det er der i øvrigt ingen af mine kammerater, der gør. Vi kan godt more os uden alkohol. Men jeg kan da godt drikke et glas champagne, siger Jonas med sit drengede smil.