Juleaften under åben himmel: Gitte fejrer jul i shelther

Gitte Elisabeth Winther-Berg er vant til at få spørgsmålet fra fremmede: ”Skal I virkelig sove her i nat?”.

Folk, der er ude at gå tur juleaftensdag, og som kommer forbi shelterpladsen, hvor hun er ved at gøre klar til at holde juleaften, er tydeligt forundrede, og det forstår Gitte udmærket.

Indtil hun selv prøvede at holde jul i shelter for første gang, var hun da heller ikke sikker på, at det kunne lade sig gøre.

– Jeg var bange for at komme til at fryse, og i dagene op til tænkte jeg ikke på andet end, hvordan vi skulle holde varmen. Jeg har ikke alt muligt fancy grej, så vi får det bedste ud af det, vi har, siger 44-årige Gitte Elisabeth Winther-Berg fra Brønderslev.

Ud over sin mand John har hun to hunde med sig.

Keld er en stor huskyblanding, som trives med kulde, og Jan er en tjekkisk ulvehund, der ikke lader sig skræmme af skovens mange lyde om natten.

Men inden den lille flok siger godnat og kryber ned i soveposerne, er der lige en juleand, som skal tilberedes og spises, samt et juletræ, der skal pyntes.

Vores kvalitetstid

Nok er omgivelserne primitive, men det er julemiddagen ikke.

Hjemmefra har Gitte og John forberedt risalamanden, rødkålen og den brune sovs, men anden og de brune kartofler tilberedes over bål.

– Jeg var lidt bekymret for, om andestegen ville få nok, eller om vi skulle gå sultne i seng, for så kan jeg godt blive lidt af en diva, men den blev så vellykket, siger Gitte.

Hun griner, imens hun tilføjer, at de måtte improvisere et grillspyd af sølvpapir viklet om en gren, og at de i øvrigt havde glemt kødsnoren derhjemme, så fuglen blev holdt sammen med sikkerhedsnåle.

Tricket til at bevare julestemningen, når det hele spidser til, er julemusik på den medbragte højtaler og god rødvin i glasset, afslører hun.

Derudover er hun og John gode til at samarbejde om de fælles opgaver, og det er en evne, man hurtigt kan få brug for ude i det fri.

– Man kan godt blive lidt presset derude, det må jeg indrømme. Måske gider bålet ikke lige tænde med det samme, men så handler det om at samarbejde og sige ”du gør det, og jeg gør det”, siger Gitte, som ikke ville bytte sin shelterjul for alverdens komfort.

– Det er så dejligt at være sammen på en anden måde. Det er vores kvalitetstid. Derhjemme er der børn og dyr, som skal passes, og der kommer man hurtigere til at sidde og scrolle på sin telefon. Men når vi sidder sammen og kigger ind i bålet, giver det nogle dybere snakke, fortæller hun.

Til daglig er Gitte kundeservicemedarbejder i et garnfirma.

Interessen for friluftsliv har sneget sig ind på hende siden første coronanedlukning, hvor hun var nyligt fraskilt og skulle holde jul uden sin børn for første gang.

– Det var lidt hårdt for mig, og jeg trængte til at tænke på noget andet. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og jeg gad ikke sidde derhjemme og se tv, forklarer Gitte, som på det tidspunkt lige havde mødt John på 50, der arbejder som sælger.

Hun spurgte ham, om han havde mod på at fejre juleaften med hende udendørs, og det havde han heldigvis.

– Jeg synes, det var friskt af ham. Han fik også en kedeldragt af mig i julegave dagen før, så han ikke ville komme til at fryse, siger Gitte.

Høj på ro

Gitte fortæller, at forberedelse er nøglen, hvis man vil holde en succesfuld juleaften i shelter.

De offentlige shelters, som Naturstyrelsen administrerer, er gratis at benytte året rundt, men om vinteren bliver der lukket for vandet i hanerne, så for at være på den sikre side har Gitte og John rigeligt med vand og brænde med hjemmefra.

– Et par dage før afgang begynder vi at pakke traileren, siger Gitte, der denne gang har valgt et shelter i naturområdet Lille Vildmose en times kørsel fra hendes hjem i centrum af Brønderslev.

Fordi hun bor i byen til daglig, er det vigtigt for Gitte at komme ud i naturen så ofte som muligt.

– Jeg har altid boet på landet og haft naturen tæt på mig, men de seneste tre år har jeg boet i byen, så jeg savner virkelig at komme ud. Jeg elsker roen og dyrelivet. Når jeg kommer hjem fra en tur som den her, er jeg helt høj, siger Gitte, som også har været på sheltertur alene.

– Det var noget, jeg var nødt til at få afprøvet. Jeg vidste ikke, om jeg ville kunne få tiden til at gå, men det kunne jeg snildt. Det var i februar, og der var frostgrader og sne. Det krævede lidt af mig, men derfor var også en sejr, forklarer hun.

Natlig knurren

Sneen udebliver denne juleaften.

I løbet af eftermiddagen regner det, og temperaturen ligger på omkring otte grader.

– Jeg tror, vi kom ned på frysepunktet i løbet af natten, for der var rimfrost i græsset, da vi vågnede, siger Gitte.

På et tidspunkt har ræven været forbi for at snuse til køkkenaffaldet, for begge hunde vågnede og knurrede, men ellers var det en stille og rolig julenat, fortæller Gitte.

Som altid er det første, hun gør, når hun vågner, at brygge kaffe på trangiasættet og nyde roen, inden hun og John begynder at pakke det hele ned igen.

– Der er simpelthen så tyst, og det er bare så hyggeligt, men vejret var næsten for godt. Havde der været nyfalden sne, havde det selvfølgelig været endnu bedre, siger Gitte.

Hun er ikke længere bange for at komme til at fryse.

Tværtimod, fortæller hun, har hun opdaget, at det har sine klare fordele at sove i shelter om vinteren frem for om sommeren.

– For det første er der ikke lige så mange mennesker, og der er heller ingen fluer eller myg. Og så er det hyggeligere at tænde bål om vinteren, når det er mørkt. Bålet er lidt overflødigt om sommeren, synes jeg, hvor det alligevel er lyst og varmt.

Og er man som Gitte og John afsted med en, man holder af, kan man jo bruge kulden som en god undskyldning for at putte sig tæt ind til hinanden.