Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
På Tine Mynsters forrige cd "Godnitte Godnatte" havde hun DR's gamle børne-tv-koryfæ Gunvor Bjerre med som tekstforfatter og fortæller. Og hun havde egentlig forberedt sig på, at det var en engangsforestilling, indtil Gunvor atter tog kontakt til hende og spurgte: "Hvad skal vi nu lave? Resultatet af de to kvinders fælles fantasi blev "Familien Nissen".
Gang i dansefødderne
- Jeg har arbejdet med nissesangene hele sommeren. Og nu er jeg bare så klar til jul, betror Tine, inden hun sætter sig ind foran sit publikum og sætter juleshowet i gang. Og som hun indledningsvis forklarer: Det kan godt være, vi kender hende som Musik- Tine, men hun er også en nisse. Endda det, man kalder for en dansenisse. - Og I må gerne hjælpe mig med at få gang i dansefødderne, lyder hendes opfordring til ungerne, som energisk kaster sig ud i opgaven og hopper og danser af hjertens lyst. Herefter følger sangen om Skovnissen.
Tines mange år som børneunderholder og underviser fornægter sig ikke: Hun har et enestående tag på de små størrelser
Pakker gaver op
Også familien Nissens øvrige medlemmer Drillenissen, Gårdnissen, Havenissen og Kravlenissen får hver en sang med på vejen, inden vi når til finalen, hvor der både bliver danset om juletræet og pakket gaver op til den store guldmedalje. For sådan skal enhver god julehistorie som bekendt ende.
Af Johan Isbrand
Hør et udpluk af Tine Mynsters sange:
Dansenissesang
Køkkennissesang
Gårdnissesang
Læs også:
Nisser af genbrugsglas