Kan du huske, da efterårsferien blev kaldt kartoffelferien?

Efterårsferien, som vi i dag kender som en uges afslapning midt i oktober, har en langt mere praktisk oprindelse.

I gamle dage blev den kaldt kartoffelferie, fordi skolebørn på landet blev holdt hjemme for at hjælpe med kartoffelhøsten. Formålet var ikke ferie, men hårdt fysisk arbejde på marken.

Børn var en vigtig arbejdskraft

Kartoflen vandt først udbredelse i Danmark i slutningen af 1700-tallet, primært som dyrefoder, og i begyndelsen var bønderne skeptiske over for den nye afgrøde.

Alligevel blev kartoflen efterhånden en vigtig del af middagsbordet, og børn blev inddraget som arbejdskraft.

De hjalp med både høst og smådyr på gården, hvilket man tog hensyn til i skoleloven fra 1814, der slog fast, at skoleelever på landet kun skulle undervises hver anden dag.

I 1823 blev det også tilladt at holde børn hjemme under kartoffelhøsten, som ofte lå i efteråret, så de kunne hjælpe til.

Det var dog svært for lærerne at få undervisningen til at hænge sammen på den måde, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.

Helt op til 1960’erne var det almindeligt, at børn hjalp til med høsten, selvom udenlandsk arbejdskraft efterhånden begyndte at overtage en del af arbejdet.

Rejs tilbage i tiden i efterårsferien

Med tiden ændrede ferien karakter, og kartoffelferie blev til efterårsferie: en uge, hvor børn og voksne kunne hygge sig og nyde efteråret på en mere afslappet måde.

I dag bruges betegnelsen “kartoffelferie” mest for sjov og kartofler høstes af professionelle producenter, der allerede leverer nye kartofler til butikkerne i juni, længe inden uge 42 begynder.

Selvom dagens efterårsferie har meget lidt med kartofler at gøre, kan man stadig få et glimt af fortiden.

I Den Fynske Landsby i Odense kan man i efterårsferien prøve kræfter med markarbejde.

Du kan grave dine egne kartofler op og tage dem med hjem, skære en roemand af en økologisk roe eller se, når slagteren og landmændene slagter en gris til vinterens forråd.

Kilde: lex.dk, Kristeligt Dagblad, Dansk Sprognævn